Helt ude i hampen? Cannabis kan give strøm til busser og tog
Ny forskning viser, at hamp-planter kan bruges som en slags batteri, som kan udsende meget store mængder strøm på et øjeblik og lades op igen på sekunder. Det kan få stor betydning for offentlig transport i byer.
Nej, der er ikke tale om en ide, som er opstået i en hashrus.
En gruppe forskere i Canada har nemlig fundet ud af, at fibre fra planten hamp (Cannabis sativa) kan bruges til at lagre elektrisk energi, som blandt andet kan bruges til at drive busser og sporvogne.
Fibre fra hamp bruges blandt andet i tekstiler, papir og bygningsmaterialer. Fibrene i stilken er endnu stærkere end træfibre og hurtigere at dyrke.
Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan læse, hvordan cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose: Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose
Forskerne brugte ikke fibre fra stilken, men bast fra indersiden af barken. Den voksende hampindustri i Canada gør ikke brug af disse fibre, men det biologiske affald egner sig godt som elektroder i det, der kaldes superkondensatorer.
Superkondensatorer adskiller sig fra elektriske batterier. De lagrer meget mindre energi. Derfor kan de altså ikke erstatte batterier i biler, der skal køre mange kilometer.
Til gengæld har de en række andre fordele: De indeholder ikke giftige tungmetaller. Deres samlede levetid er meget længere end batteriers.
Læs også hos Videnskab.dk: Er det farligt at ryge hash?
De udsender store mængder strøm på kort tid og – måske vigtigst af alt – kan de lades helt op i løbet af sekunder. Derfor egner de sig godt til blandt andet kollektiv transport i byer.
Her kører busser og sporvogne korte strækninger mellem de forskellig stop. Ved stoppestedet kan superkondensatoren lades op i løbet af sekunder. Dermed kan den levere strøm nok til næste stop.
På den måde er der ikke behov for strømledninger mellem stoppene.
Læs også hos Videnskab.dk: Vikinger dyrkede hamp i Norge
I den tyske by Heidelberg kører sådanne sporvogne rundt uden luftledninger i den gamle bydel, hvor det er vigtigt at bevare det gamle bybillede.
I Paris kører en af sporvognsruterne delvist uden luftledninger, drevet af superkondensatorer. De genoplades ved opbremsning og sparer dermed også strøm.
Læs også hos Videnskab.dk: Hash giver måske ikke varige skader i hjernen alligevel
I Kina skal nye sporvogne kunne køre op til fire kilometer udelukkende drevet af superkondensatorer, der lades op i løbet af 30 sekunder.