Hvorfor er Det Indiske Ocean én stor losseplads?

Los Angeles

De mange skibe, der leder efter spor fra det savnede malaysiske passagerfly, MH370, har fisket en del vraggods op fra Det Indiske Ocean.

Men i samtlige tilfælde har genstandene vist sig ikke at stamme fra den savnede Boeing 777 fra Malaysia Airlines.

Tusindvis af flydende genstande

Satellitbilleder af mystiske genstande havde ellers gjort efterforskerne optimistiske med hensyn til at finde det forsvundne fly.

De skuffes dog gang på gang, fordi de opfiskede genstande viser sig at være andet menneskeskabt affald, som med vilje eller ved uheld er smidt i verdenshavene.

Professor Raghu Murtugudde fra University og Maryland er ekspert i jordsystemet og verdenshavene. Han vurderer, at det ophobede affald nærmest umuliggør eftersøgningsmissionen.

”Skibene, der passerer området, dumper dagligt store mængder affald. I særlige områder kan man på få kvadratkilometer finde tusindvis af flydende genstande som lightere, flasker, plastic og fiskenet,” siger han til tv-stationen CNN.

Ophobning i en gyre

Havaffald i Det Indiske Ocean samles sædvanligvis i centrum af en såkaldt gyre, som en vinddreven strømhvirvel i havet.

Det Indiske Oceans subtropiske gyre roterer imidlertid omkring et kæmpemæssigt areal, der strækker sig helt fra Australien til Madagaskar og Afrikas østkyst.

”På begge sider af oceanet er der kraftig cirkulation, så selv når der dumpes affald i kystområder, vil det komme i rotation og hobe sig op i gyren,” forklarer Murtugudde.

Et tilsvarende fænomen med flydende affaldsøer findes i de øvrige verdenshave, og det mest kendte område er The Great Pacific garbage patch, som flyder rundt i en gyre i det nordlige Stillehav.

Plastic holder i hundredvis af år

Saltvand kan over tid æde sig ind i diverse materialer, men mange genstande går ikke uden videre til grunde i havet.

”Det kan i nogle tilfælde tage hundredvis af år, før plastmaterialer opløses i naturen. Det er netop fremstillet til at holde i lang tid. Derfor overlever plasticstykker, plasticflasker, fiskenet og den slags i meget lang tid og hober sig op. Samtidig er gyrerne så enorme, at det hele suges op og konvergerer i en samlet suppe,” siger Raghu Murtugudde.

Èt er, hvad der befinder sig på havoverfladen. Noget andet er, hvad der ligger lige under og på havbunden.

”Mange genstande synker til bunds. Man kan også finde delfiner, skildpadder, albatrosser og andre store dyr, som er viklet ind i affald, der til sidst ender på bunden af havet. Både store og små fisk har samtidig plasticrester i maven, og det opdages, når man skærer dem op,” siger Raghu Murtugudde.

Aftaler brydes

Det er stort set umuligt at kontrollere skibenes – og diverse landes – affaldspolitik. Og selv når der er indgået aftaler i særlige zoner, brydes de gang på gang.

For et par uger siden kom det eksempelvis frem, at USA’s militær i årtier – stik imod alle aftaler - har hældt flere hundreder ton menneskeligt spildevand og affald ud i havet ved en beskyttet korallagune i Det Indiske Ocean.

Da briterne i 1980’erne gav tilladelse til, at amerikanerne kunne indrette en luftbase på atollen Diego Garcia, skete det med en klar aftale om, at de naturlige omgivelser, der i dag er fredet, ikke måtte belastes miljømæssigt.

Adskillige objekter

Dokumenter fra Storbritanniens udenrigsministerium har imidlertid afsløret, at amerikanerne har ignoreret opfordringerne i de seneste tre årtier.

Ifølge miljøforskere er der registreret et forhøjet niveau af næringsstoffer forårsaget af affald og spildevand, som har resulteret i store mængder kvælstof og fosforholdige stoffer – op til fire gange højere end det normale niveau – som har beskadiget de omkringliggende koraløer.

I eftersøgningen af det MH370 har fly meldt om andre objekter, der kan have forbindelse til det savnede fly, men disse objekter er ikke bjærget fysisk.