Quartz eller ej?

»Et urværk får nogle visere til at dreje og vise tiden.«

Så kort kan det siges, når Claus Damkjer fra den aarhusianske urmagerforretning Uhrmageriet skal forklare, hvad et urværk er. Men det er natuligvis lidt mere kompliceret, end den korte sætning antyder.

Urværket er den indvendige mekanik i uret, der driver dets visere og funktioner – det er urets motor. Ure kan have quartzværker, mekaniske værker eller automatiske værker. Claus Damkjer forklarer her, hvordan de fungerer, og hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige typer.

Kvartsværker

Et quartzurværk er et meget pålideligt urværk, og det er over en bred kam billigere end ure med mekaniske værker.

»Problemet er, at mange laves i en dollar og en skål ris-kvaliteten, og de holder derefter. Men hvis man køber et quartzur for et par tusinde kroner, så holder det måske ikke 20 år, men det holder,« forklarer Claus Damkjer.

Quartzurværker går under navnet quartzværker, fordi værket fungerer i kombination med batteri og quartzkrystal. Batteriet sender elektricitet gennem quartzkrystallen, som får den til at oscillere (at svinge mellem to poler eller tilstande, red.). Den vibrerende krystal driver en lille motor, der bevæger viserne med en konstant hastighed, så tiden vises korrekt. Quartzurværker taber typisk fem til ti sekunder om måneden.

»Den væsentligste fordel ved quartzure er, at de kan gå meget præcist. Det er i bund og grund en lille computer,« siger Claus Damkjer.

Hvis man har udstyret sig selv med et quartzur, skal man have skiftet batteri en gang hvert andet år, men ellers er vedligeholdet begrænset, fortæller Claus Damkjer:

»Hvis der bliver problemer, reparerer man ikke værket, så skifter man det hele. For quartzure i den billige ende kan service ikke betale sig. Hvis man har betalt 10.000 kr. for uret, så laver man service, men det drejer sig mere om selve kassen og pakningerne og ikke så meget om værket.«

Grundlæggende kan man sige, at quartzure dækker behovet for langt de fleste.

»De henvender sig til folk, der gerne vil have et fedt ur, men er ligeglade med teknikken – hvis man går mere op i udseendet og mindre op i det følelsesmæssige. De gode mærker har ikke så mange fede quartzmodeller. Rolex laver ikke noget. Omega laver heller ikke meget. Breitling laver stadig mange spændende quartzure,« siger Claus Damkjer.

Manuelle mekaniske værker

Et mekanisk urværk med manuelt optræk finder man ikke i så mange ure nu om dage. Og typisk er det ældre modeller eller modeller med en historie, der har et mekanisk værk med manuelt optræk. Det kunne f.eks. være Omegas legendariske Speedmaster, som astronauterne i det amerikanske måneprogram brugte – og stadig bruger.

»Speedmaster-modellerne i dag har nøjagtigt samme værk med manuelt optræk. Det er lidt historisk,« siger Claus Damkjer.

Et mekanisk urværk med manuelt optræk fungerer på den måde, at man manuelt optrækker en fjeder i værket, der kaldes drivfjederen. Fjederen afgiver langsomt energi for at drive urets tandhjul, som bevæger viserne. Når et mekanisk urværk er trukket helt op, har det typisk en gang-reserve på 36 til 48 timer. Når energien er brugt, skal man trække uret op igen og stille tiden.

Til forskel fra et quartzur kan et mekanisk ur holde i flere generationer, hvis det løbende serviceres hos en urmager.

»Det skal til service en gang hvert femte år. Man kan argumentere for, at et mekanisk værk er nemmere at vedligeholde end et automatisk værk eller et quartzværk, fordi det er en enklere konstruktion,« forklarer Claus Damkjer.

Et mekanisk ur med manuelt optræk henvender sig typisk til folk, der er interesserede i historien bag uret, mener Claus Damkjer.

»Det er mere nørdet, men for nogle handler det også om at få et lidt slankere ur. Der er færre dele i et mekanisk ur,« siger han.

Automatiske mekaniske værker

Et automatisk urværk er et mekanisk urværk med en automatisk optræksmekanisme. Det indsamler energi via bevægelse, som trækker drivfjederen op. Helt præcist fungerer det ved, at der i bunden af uret sidder en roterende vægt, der sammen med nogle tandhjul trækker drivfjederen op. Det kræver, at uret bevæges, så vægten svinger frem og tilbage, hvilket det gør blot ved at sidde på håndleddet.

Automatiske ure har de samme fordele som mekaniske ure med manuelt optræk, men bæreren slipper for dagligt at trække uret op.

»Det kan dog godt betale sig lige at trække det lidt op manuelt. Det sikrer, at fjederen er helt spændt,« siger Claus Damkjer.

Hvert femte år skal uret ifølge Claus Damkjer til service hos urmageren, hvor værket, kassen og pakningerne gennemgås. Men så kan det også holde mange generationer, som Patek Philippe – her frit oversat – engang formulerede det: “Du ejer aldrig et Patek Philippe. Du passer bare på det for den næste generation”.

»Der er en fin sandhed i det. Og det kan godt være, at service er lidt dyrt, men hvis man har brugt 30.000 kr. på et ur, så er det ok at få det vedligeholdt for 5.000 kr.,« siger Claus Damkjer og fortæller, at 90 pct. af de ure, som Uhrmageriet sælger, er med automatiske mekaniske værker.

»Uanset om de giver 5.000 eller 50.000 kr. for et automatisk ur, har de det tilfælles, at de synes, at ure er spændende,« slutter Claus Damkjer.