*

 

Livsstil

Fra jakkesæt til ringbrynje: Professionel rollespiller med millionomsætning

Han er med til at arrangere over 10 rollespil om måneden, firmaet har en årlig omsætning på over to mio. kr. og otte ansatte. Foreningen har 1.200 medlemmer og en hær af frivillige.

Claus Raasted er en af ganske få professionelle rollespillere i Europa. Han er formand for Danmarks største ungdomskulturforening, Rollespilsfabrikken, og medejer af firmaet Rollespilsakademiet. Fotos: Rasmus B. Lind

»Der var rigtigt mange, der sagde, at det var en virkelig dårlig idé. Det er der stadig, mange der gør, men det går jo meget godt.«

Han befinder sig dårligt i et jakkesæt, selvom han er både er direktør og foreningsformand. Noget bedre har han det i ringbrynje.

Claus Raasted hedder han, og han har været ork, elver, troldmand, pirat, engelsk greve og russisk kommissær, men i dag er hans kostume en delvist fungerende strygefri skjorte og et stribet jakkesæt. Klædt ud som forretningsmand.

Det er en rolle, der er nødvendig at trække i, hvis man skal spille fondsmodtager og overbevise Nordea-fonden om, at man står i spidsen for en forening, det er en god idé at tildele tre mio. kr. til at uddanne rollespillere, afholde rollespil og indkøbe en mobil borg, der kan pakkes op og ned.

»Gode liv kan være mange forskellige ting,« siger direktøren i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen, i sin åbningstale ved det kick off-møde, hvor Claus Raasteds ’Rollespilsfabrikken’ er blandt 13 modtagere af bevillinger på forskellige størrelser.

LÆS OGSÅ: Min kone tør ikke sige, hvad jeg laver, når vi er til middagsselskaber

De fleste andre har med kost og motion at gøre, og rollespilleren er den eneste, der bliver spurgt, om han kan leve af sit arbejde.

»Jeg elsker rollespil, fordi jeg kan udleve drømme. Når andre læser en bog eller ser en film og tænker, at det kunne være sjovt at være med, så gør jeg det. Jeg kan være med i en western eller Ringenes Herre eller hvad som helst. Det er magisk,«

Claus Raasted begyndte at spille rollespil i 1993, 13 år gammel, dengang det var totalt ukendt for alle andre end en håndfuld nørder, der mødtes på skoler og i skove med hjemmelavede skumgummisværd og improviserede kostumer. Foto: Rasmus B. Lind

Claus Raasted er en af ganske få professionelle rollespillere i Europa. Han er formand for Danmarks største ungdomskulturforening, Rollespilsfabrikken, og medejer af firmaet Rollespilsakademiet.

Han er med til at arrangere over 10 rollespil om måneden, firmaet har en årlig omsætning på over to mio. kr. og otte ansatte. Foreningen har 1.200 medlemmer og en hær af frivillige.

Det er langt fra den første fondsbemidling, Rollespilsfabrikken har fået, men det er den største. I 2008 gav Tuborg-fonden midler til 100 sværd, og de tre mio. kr., Rollespilsfabrikken har fået af Nordea-fonden, er øremærket projektet ’Orkerne kommer’.

Det skal være en national udbredelse af rollespil med bl.a. kurser til lokalforeningerne og networking, for rollespil er meget mere end papsværd og malede teenage-nørder i en skov. For Claus Raasted er det også forretning.

»Meget af det, vi laver, der henter penge hjem, er ikke det, man ville kalde ’klassisk rollespil’, men nærmere en måde at vinkle vores hobby til noget, hvor folk gider smide penge efter det. Fx laver vi rollespil om Biskop Absalon sammen med Christiansborg eller et konfirmationsforberedelses-rollespil med Roskilde Domkirke. Vi er også hyret til at være orker til filmpremierer eller som statister i film- og tv-produktioner,«

Også biblioteksrollespil er blandt Rollespilsfabrikkens ydelser: Lucky Luke er faldet ud af et tegneseriehæfte og kan ikke komme tilbage, før børnene hjælper med at finde en bog, hvor der står, hvordan han skal sadle sin hest.

Pippi Langstrømpe skal også have hjælp. På den måde lærer børnene at bruge biblioteket ved hjælp af rollespil.

»Jeg bliver harm, når jeg læser om skuespillere, der brokker sig over, at der ikke er roller hele året. For selvfølgelig er der ikke det, hvis man kun vil spille fede ting på Det Kongelige Teater. Man er nødt til at kigge på sin passion og se, om man kan lave noget, der minder om, men hvor der er penge at hente,« siger Claus Raasted.

LÆS OGSÅ: Revisor i Skat: Mit arbejde er spændende

Han begyndte at spille rollespil i 1993, 13 år gammel, dengang det var totalt ukendt for alle andre end en håndfuld nørder, der mødtes på skoler og i skove med hjemmelavede skumgummisværd og improviserede kostumer.

I 2004 havde han allerede arrangeret en lang række rollespil, men kom så på en række ændringer til et nyt: De voksne fik løn, som skulle sikre stabilitet i det ellers frivillige miljø.

Aldersgrænsen blev sat ned til otte år, hvor den normalt var noget højere, ofte helt op til 15 år, og en tredje nyskabelse var, at man som deltager kunne låne kostumer og våben. På den måde blev den snævre hobby bredt ud til de mange, der dyrker den i dag.

På Rungsted Plads midt på Nørrebro har rollespillerne kontor. Ovenpå kopimaskinen ligger økser, vægreolerne er dekoreret med masker og kælderen er fyldt med kasser labelded ’munkekutter’ og ’kapper’.

Claus Raasted har været med til at arrangere, var rollespillet Bardatræf, hvor 15.000 deltog. Foto: Rasmus B. Lind

»Et af mine bedste råd til andre, der gerne vil gøre deres hobby til en levevej, er, at man aldrig skal blive fuldtids, før man er helt sikker på, at det kan løbe rundt. Det gjorde jeg som 23-årig. Der stoppede jeg på Universitetet og lavede rollespil for ungdomsskoler og SFO’er og lidt børnefødselsdage. Jeg ville gerne have haft mulighed for at sige nej til en opgave med dårlig betaling, men det kunne jeg aldrig tillade mig,«

Claus Raasted boede i halvdelen af en lille toværelseslejlighed i Nordvest, og fik 110 kroner i timen, otte timer om ugen. Ikke meget at leve for, derfor måtte han ofte låne penge af sine forældre.

»Jeg fik et gennembrud, da jeg udgav min første bog. Pludselig var jeg ikke længere en uuddannet nørd, der lavede rollespil, men en forfatter, der var en autoritet på området. Det stempel, den bog gav mig, gjorde, at jeg nu kunne tage tre gange så meget i timen. Så hver gang, jeg møder nogen, der vil have et godt råd til at gøre sin hobby til et job, så siger jeg, at de skal skrive en bog,«

Bogen ’Rollespil for børn og voksne’ blev en succes blandt pædagoger og lærere og er solgt i over 5.000 eksemplarer. Ringenes Herre-filmene (2001-2003) øgede interessen for rollespil kolossalt, og Claus Raasted var god til at ride den bølge, men også udvikle og nytænke spillene. I dag nævnes han således flere steder på nettet som ’Europas rollespilsguru’. Alligevel er det ikke nemt at drive rollespilsfirma.

»To gange har vi fået et kæmpe skattesmæk på over 125.000 kr. hver. Simpelthen fordi vi ikke interesserer os for alt det administrative. Jeg duer ikke til at diskutere, om noget skal koste 2.500 eller 2.250 kr., og jeg orker det ærligt talt ikke. Jeg hader Excel og bogføring. Men det er nødvendigt,«

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks eneste tilbageværende hattemager

»Jeg tjener cirka 25.000 kr. om måneden, hvis jeg skal gøre det op i kroner og ører, og det er i virkeligheden ikke meget. Men når jeg er til rollespil i Polen eller Tyskland, er det så mit arbejde eller min hobby? Det er det fede ved det. Omvendt er der mange rollespil, jeg ikke er med til, fordi der er brug for, at jeg prøver at skaffe job over telefonen,«

Bedst kan Claus Raasted lide at arrangere og spille store projekter, som det netop afholdte ’Fairweather Manor’, et rollespil inspireret af tv-serien ’Downton Abbey’, der foregik på et polsk slot. Slottet blev lejet for 250.000 kr. og blev beboet af 140 deltagere fra 11 lande, der hver havde en rolle, der passede til temaet.

Et andet højdepunkt, Claus Raasted har været med til at arrangere, var rollespillet Bardatræf, hvor 15.000 deltog. Nu er Claus Raasted optaget af en ny idé: Et Agatha Christie rollespil på et tog forklædt som orientekspressen.

»Drømmen er at kunne leve 100 pct. af at lave de store, gennemarbejdede rollespil og ikke være økonomisk afhængig af alle de andre ting. Jeg har fundet et tog, der holder i Slovenien og som kan køres rundt imellem bjergene dernede, hvor vi kunne lave vores Orientekspres-spil. Det kunne være fedt.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med Euroman

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her