Fortsæt til indhold
Litteratur

Jim Carrey udgiver børnebog

Den amerikanske skuespiller springer ud som forfatter.

Ritzau

Den amerikanske skuespiller og komiker Jim Carrey er kendt for sine gummiansigter i adskillige morsomme Hollywood-produktioner.

Men nu ser det ud til, at den 51-årige amerikaner skal prøve kræfter med en helt ny branche.

Jim Carrey springer nemlig snart ud som børnebogsforfatter.

Det skriver han på sin Twitter-profil.

Børnebogen hedder "How Roland Rolls" og udkommer dette efterår. Den handler om den lille bølge Roland, der er bange for at ramme kysten, fordi han frygter, han vil dø.

Men i løbet af bogen finder Roland ud af, at han ikke kun er en bølge, men er en del af det store hav.

- Jeg skrev "How Roland Rolls" specifikt for at få forældre og bedsteforældre til at engagere sig i kvalitetstid med deres børn og børnebørn.

- Budskabet skal bidrage til, at børn og voksne kan føle sig forbundet til hinanden, samtidig med at de er en del af noget større, fortæller Jim Carrey i en pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af bogen.

Jim Carrey har selv en datter og er for nylig blevet bedstefar.