Hvorfor er Krim-halvøen så interessant?
Svaret ligger tilsyneladende i Krims unikke klima, kultur, geografi og urolige fortid.
Los Angeles
Krim-halvøen i den nordlige del af Sortehavet er blevet genstand for verdens opmærksomhed.
Igennem flere dage har russiske soldater omringet Ukraines militære baser på Krim-halvøen, hvor Rusland har strategisk vigtige flådebaser.
Præsident Vladimir Putin agter tilsyneladende at gøre det nødvendige for at beholde Ukraine i sit interesseområde, mens USA og andre vestlige lande grubler over, hvad der kan gøres for at standse den aggressive russiske fremfærd.
Strategisk vigtig placering
Men hvorfor er halvøen så vigtig og interessant?
Der er tale om et område på størrelse med Jylland med et behageligt Middelhavsklima med kendte badebyer og kursteder som Jalta og Feodosija.
Interessen for halvøen hænger dog uden tvivl mest sammen med dens strategiske placering ud til Sortehavet, som spiller en stor militær rolle for Rusland.
Selvom russerne udgør befolkningsflertallet, har Krim siden 1954 administrativt hørt under Ukraine.
Gave fra Khrusjtjov
Den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov forærede nemlig halvøen til Ukraine som en gave til markering af jubilæet for, at Ukraine blev en del af det russiske imperium.
Efter Sovjetunionens opløsning og Ukraines selvstændighed fik Krim i 1992 status som en autonom republik i Ukraine med egen lovgivende forsamling i hovedstaden Simferopol.
Havnebyen Sevastopol hører direkte under den ukrainske centralregering, men er samtidig base for den russiske Sortehavsflåde.
Der var en større kontrovers mellem Kiev og Moskva om delingen af den tidligere sovjetiske sortehavsflåde, og det var først i 1997, at en officiel deling kom i hus.
Horn i siden på nationalister
Overdragelsen i 1954 har dog været et enormt horn i siden på russiske nationalister efter Den Kolde Krigs afslutning, og mange drømmer tilsyneladende om, at Rusland annekterer halvøen.
Det kan skyldes kærligheden til det behagelige klima, slettelandet mod nord, bjergkæden Krymskije Gory mod sydkysten og ikke mindst den udvidede adgang til Sortehavet.
Dels har flere af Sortehavets kyster efterhånden forvandlet sig til vigtige turistområder, især Krim, som beskyttes mod kulden fra nord af bjerge.
Men det kan heller ikke undervurderes, at man fra Krim har direkte adgang til verdenshavene via Bospurusstrædet og Middelhavet.
Adskillige krige og kampe
Krim-halvøen har i den forbindelse igennem århundreder været genstand for adskillige kampe og krige mellem folk og nationer, der har set store fordele i at beherske halvøen og dens centrale placering i området.
Et eksempel er Krimkrigen fra 1853 til 1856 mellem på den ene side Rusland og et forbund mellem Frankrig, Storbritannien, Sardinien-Piemonte og Osmannerriget på den anden. Eller eksempelvis "Belejringen af Sevastopol", et meget blodigt slag på Østfronten under Anden Verdenskrig.
Udover Krims vigtige strategiske placering, kompliceres situationen også af både knaphed og overflod af visse naturresurser i regionen.
Ukraine er i århundreder blevet kaldt ”Ruslands brødkurv”, og selv i dag er landet en af verdens største producenter af majs og hvede, som hver dag passerer gennem Krims havne.
Olie- og gassituationen i regionen bidrager også til interessen, idet Krimhalvøen er afhængig af elektricitet fra Ukraine, mens Europa er delvis afhængig af forsyninger fra Rusland.
Naturgas, som Rusland sender til Europa, passerer ligeledes igennem rørledninger, der snor sig igennem det ukrainske landskab.
Krimtatarernes indflydelse
Et andet bevis for, at ældgamle konflikter fortsat lurer under overfladen på Krim, vidner de ca. 260.000 krimtatarer om.
Efterkommere af det muslimske folk, der i sin forsøgte at gøre halvøen til en centrum for islamisk kultur og slavehandel, kom som følge af massiv russisk indvandring i mindretal i området og blev senere fordrevet til Centralasien.
Efter Sovjetunionens fald er de begyndt at vende tilbage til det område, hvor de i sin tid dannede en autonom republik inden for Sovjetrusland.
Den store tilflytning i 1990'erne har dog vanskeliggjort integrationen og været forbundet med økonomiske problemer og stærke politiske spændinger.
Krimtatererne ventes heller ikke at være venlig stemt overfor en russisk overtagelse af halvøen.