Bent Daugaard: HAN DØDE FOR FRIHEDEN
Et stykke Besættelses-historie om en canadisk Lancaster-besætning på syv, dræbt ved Horsens.
Bent Daugaard: HAN DØDE FOR FRIHEDEN.136 sider, 198 kr. Bogans Forlag Den tidligere politimand og forfatter til bl.a. erindringerne "En Horsensdreng og hans by" har i denne lille bog skildret, hvordan et britisk bombefly blev skudt ned over havet i nærheden af Juelsminde få uger før Anden Verdenskrigs afslutning.
Alle syv canadiske besætningsmedlemmer omkom, og kun en af de dræbte blev senere fundet ved Pøt Strand ved Snaptun, den 24-årige Arthur Vincent Plante, der blev begravet på Vestre Kirkegård i Horsens. Den da 12-årige Bent Daugaard undrede sig over, hvorfor unge mænd skulle komme helt fra Canada for at dø i Danmark, men hans far kunne ikke give drengen noget svar.
Godt et halvt århundrede senere har Horsensdrengen nu beskrevet, hvordan den unge canadiske bankmand under krigen blev uddannet til bombeskytte og i efteråret 1944 overført til en flybase i England, hvorfra han sammen med sine kammerater foretog de farlige flytogter over bl.a. dansk territorium.
Der er beskrivelser af en våbennedkastning over Midtjylland og nedkastning af søminer i danske farvande. Undertiden gik togtet helt til Königsberg i Østprøjsen.
Offer for en natjager
De britiske Lancaster bombeflys modstandere på disse togter var især de tyske natjagere JU-88. Det var en JU-88 ført af Hauptmann Eduard Schröder fra Fliegerhorst Grove, dvs. Karup, der den 12. marts 1944 fik ram på Plantes maskine. Samme nat nedskød den tyske kaptajn yderligere to Lancastere - en ved Samsø og en ved Lyhne i Vestjylland. Eduard Schröder overlevede krigen.
Selv i krigens sidste uger var tyskerne altså i stand til at tilføje deres modstandere alvorlige tab. I alt blev omkring 300 britiske fly skudt ned over Danmark, og af de godt 2000 nedskudte besætningsmedlemmer mistede omkring 1700 livet.
Bent Daugaard har ikke lavet en egentlig historisk undersøgelse, men i fiktiv form beskrevet de britisk-canadiske soldater og deres tyske modstanderes indsats i luftrummet over det besatte Danmark i krigens sidste måneder. Der "krydsklippes" i bogen mellem de forskellige aktører, livet på basen i England og i basen i Karup. En jysk modtagegruppes natlige færd for at afhente nedkastede våben skitseres. Især er der livfulde skildringer af luftkampene og i det hele taget af det farefulde liv ombord i krigsflyene.
Savner stadig baggrunden
Man må gå ud fra, at navne på såvel canadiere som tyskere er rigtige, og at redegørelsen for livet på baserne og de tekniske detaljer ved beskrivelsen af flyvemaskinerne og deres udrustning er korrekt. De biografiske oplysninger om hovedpersonen har Bent Daugaard fået fra Plantes søster i Canada.
Man savner dog noget mere om baggrunden for de natlige overflyvninger, luftkampe og nedstyrtninger. Og forfatteren tager ikke i bogen stilling til det spørgsmål, han som 12-årig dreng forgæves stillede sin far. En væsentlig del af svaret var den kendsgerning, at Danmark under krigen var »en tysk vasalstat med spredte lommer af civilt ulydige borgere«, som
historikeren Dan Ch. Christensen kaldte det i sin bog fra sidste år ("Styrtet ned") om en anden nedstyrtning. Det danske bidrag til den tyske krigsførelse var betragteligt. Basen i Karup og andre tyske militære installationer var bygget af danske og for dansk regning.
Side 24 skildres den hjælp, som tililende danskere ydede ved at få tilkaldt ambulance og informeret Fliegerhorst Grove, da et tysk JU-88 fly måtte nødlande. Den tyske pilot, hedder det, måtte da sande betydningen af det gamle danske mundheld om, at det er i nøden, man skal kende sine venner.
Det er ikke klart, om det er ment sarkastisk.