Antallet af amerikanske IS-krigere er fordoblet på et år

Los Angeles

Den radikale terrorbevægelse Islamisk Stat (IS) har været på dagsordnen flere steder tirsdag. Først og fremmest i New York, hvor den amerikanske præsident, Barack Obama, har stået i spidsen for et møde under FN's Generalforsamling, om hvordan bevægelsen skal bekæmpes.

Noget kunne da også tyde på, at der var behov for en indsats på området. Årsagen til det skulle man finde omkring 360 kilometer væk i den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Her offentliggjorde et tværpolitisk arbejdsudvalg under den amerikanske kongres en rapport, der tegnede et dystert billede af udviklingen i kampen mod terrorbevægelsen.

I rapporten konkluderer arbejdsudvalget, at over 25.000 udenlandske krigere har sluttet sig til kampene i Syrien eller Irak på islamisternes side siden 2011, hvor borgerkrigen i Syrien startede.

Og udviklingen går kun i den forkerte retning, konkluderer rapporten. Antallet af amerikanere, der er taget til Syrien eller Irak, er således kun vokset i den seneste tid.

»På trods af en koncentreret indsats for at stoppe tilslutningen, er vi i det store hele mislykkedes med at forhindre amerikanere i at rejse udenlands for at slutte sig til jihadisterne,« lyder det blandt andet i rapporten fra udvalget.

Over 250 amerikanere er lykkedes med at rejse ud af landet. Antallet er fordoblet på bare et år og kun 28 er blevet stoppet inden afrejsen.

»Det står ganske klart, at vores nation står over for en alvorlig og stigende trussel fra IS-krigere,« siger arbejdsudvalgets formand, republikaneren Michael McCaul i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

IS-krigerne udgør således i tredobbelt trussel, ifølge rapporten. Foruden at forstærke terrorbevægelser, så kan de også tilskynde sympatisører hjemme til at udføre angreb, ligesom de selv kan vende tilbage og udføre angreb.

Her nævner udvalget flere eksempler på sidstnævnte i rapporten. De fleste af dem fra Europa.

Netop Europa bliver af arbejdsudvalget også nævnt som et stort problem i kampen mod udenlandske IS-krigere.

»Udvalgets største bekymring er, at udenlandske regeringer ikke har gjort nok for at lukke åbenlyse huller i sikkerheden, som kan misbruges af ekstremister,« skriver udvalget i rapporten.

Her udpeger de amerikanske politikere Schengen-området som et »ground zero« for europæiske IS-aspiranter.

»EU har ikke en fælles politistyrke eller efterretningstjenester, hvilket gør det let for de voldelige ekstremister og krigere at skifte opholdssted og forhindre myndighederne i at opdage dem,« skriver udvalget i sin rapport.

Flere europæiske lande, herunder Danmark, har en aftale med amerikanerne, der gør, at der er fri indrejse til USA uden visum. Denne ordning har, som antallet af europæiske IS-krigere er steget, vakt bekymring hos flere amerikanske politikere, da det er oplagt til at misbruge for hjemvendte krigere med terrorplaner.

Ifølge rapporten er Frankrig det europæiske land, der har eksporteret flest IS-krigere til Syrien og Irak. Siden 2011 er 1.550 franskmænd, ifølge amerikanerne, således rejst til de to lande for at kæmpe.

Også Tyrkiet, som er et af de foretrukne transitlande for IS-krigere på vej til Syrien og Irak kritiseres i rapporten for ikke at gøre nok for at bremse tilstrømningen.

Rapporten fastslår, at antallet af IS-krigere i Syrien og Irak er gået fra over 18.000 fra omkring 90 lande i 2014 til over 25.000 i 2015 fra omkring 100 lande.

Amerikanerne offentliggjorde samtidig tirsdag, at landet havde indført sanktioner mod 35 navngivne individer og grupper, som har bistået ekstremistiske grupper i Irak og Syrien.

Problemets omfang er da, ifølge den amerikanske præsident, Barack Obama, også af en karakter, der gør, at kampen ikke kan overstås med et snuptag.

»Dette er ikke et konventionelt slag. Det er en langsigtet kamp, ikke kun mod denne specifikke bevægelse, men mod dens ideologi,« lød det fra den amerikanske præsident under mødet i FN.

Her fortalte Obama, at han trods de store udfordringer var optimistisk og troede på, at IS i sidste ende ville blive besejret.

Præsidentens indsats på området er blevet kritiseret skarpt af de politiske modstandere i Washington. Senest da det kom frem, at det trods en investering på over tre milliarder kroner kun er lykkes for amerikanerne at træne en håndfuld syriske oppositionsfolk til at tage kampen op mod IS og den af amerikanerne så forhadte præsident Bashar al-Assad i Syrien.

Netop Assad er også centrum for kontroverser mellem USA og Rusland i forhold til, hvordan borgerkrigen i Syrien skal stoppes.

Rusland har således holdt fast i, at den pressede præsident skal spille en rolle i fremtidens Syrien, mens amerikanerne omvendt pure har afvist, at Assad kan have en fremtid som en central, politisk figur i landet.

Det gentog Barack Obama tirsdag, efter han dagen forinden havde kaldt Assad »en tyran« under sin tale til FN's Generalforsamling.

Natten til tirsdag mødtes Obama med den russiske præsident, Vladimir Putin, for første gang i to år. Her åbnede Putin op for, at russerne kunne deltage i den amerikansk-ledede koalition af lande, der med luftangreb bekæmper IS.

Vladimir Putin afviste dog samtidig, at Rusland på noget tidspunkt ville deltage i missioner med landstyrker.