Militæranalytiker: Uventet russisk exit

»Uventet.«

Sådan betegner lektor ved Forsvarsakademiet, Claus Mathiesen, Ruslands militære tilbagetrækning fra Syrien tirsdag.

Den russiske præsident Vladimir Putin meddelte mandag, at en tilbagetrækning af hovedparten af landets styrker ville begynde tirsdag - femårsdagen for begyndelsen på borgerkrigen i Syrien.

Ruslands mission er »stort set opfyldt« i det krigshærgede land, forklarede præsidenten i Moskva mandag, og pointerede samtidig, at Ruslands militære tilstedeværelse har banet vej for den aktuelle FN-fredsproces i Genève.

Claus Mathiesen peger dog på flere forklaringer på Ruslands pludselige exit.

For det første har Rusland ikke villet »sidde fast« i den mellemøstlige konflikt.

»Rusland har set, hvordan Vesten har haft utrolige vanskeligheder ved at komme væk fra Irak og Afghanistan. Ved at melde ud at de trækker sig i dag, demonstrerer de, at en exit-strategi godt kan bestå af at komme ud af en konflikt, inden alting er på plads Netop for at undgå, at man bliver hængende i den alt for længe,« forklarer Claus Mathiesen.

Samtidig mener han, at der er noget om snakken, når Vladimir Putin siger, at Rusland stort set har opnået de resultater, som landet ville.

»Man har jo faktisk fået støttet Assads styrker i sådan en grad, at de syriske styrker i øjeblikket ser ud til at have genvundet en del af kontrollen. Så det mål er jo sådan set opnået.«

I forhold til ambitionen om at få sat gang i en våbenhvileproces, der skulle lede over i en fredsaftale, er Rusland ikke helt nået i mål, mener Claus Mathiesen, der påpeger, at Rusland omvendt ikke har villet investere mere i at sikre en total fredsproces.

»Som en ældre herre på 60 år kan jeg sige, at der var krig dernede, da jeg blev født, og det er der stadigvæk,« siger han og tilføjer:

»Så jeg tror i virkeligheden, at Rusland har et relativt realistisk forhold til situationen og ved, at man ikke bare lige sådan kan løse problemerne, før alt er på plads.«

Sidst, men ikke mindst, påpeger Claus Mathiesen, at Rusland med sin aktivitet i konflikten har fået skabt en løsning, der i langt højere grad tilgodeser russiske interesser, end det var tilfældet, før de gik ind.

Den syriske præsident Bashar al-Assad er stadig ved magten, og Rusland er igen blevet fast aktør i Mellemøsten.

»Rusland genvundet en status som en nation, som man i forhandlinger om løsninger om verdens forskellige problemer ikke kan komme uden om. Og det har stået meget højt på den russiske dagsorden,« siger han og tilføjer:

»For dét, som Rusland har følt allermest ydmygende i 1990’erne og 2000’erne, har været bare at blive blæst til side.«

Claus Mathiesen fastslår, at Rusland derfor med garanti vil sidde med rundt om bordet til fredsforhandlingerne i Genève.

På spørgsmålet om, hvad det russiske militære exit betyder for fredsprocessen, svarer han dog skeptisk:

»Det er fortsat svært at være optimist - det var det, før russerne gik ind, og det er det stadigvæk. Der er simpelthen mange modstridende interesser og parter i konflikten, så jeg mener, der er en risiko for, at konflikten langsomt, men sikkert blusser op igen - medmindre den syriske regering og Rusland og USA i Genève kan blive enige om en nogenlunde bæredygtig løsning.«