Red Barnet: Børn i det borgerkrigsramte Syrien lever af græs og blade

Livet i Syriens belejrede områder er langt fra sikkert. Selv med den nuværende våbenhvile lever både syriske børn og voksne i frygt og mangler mad og medicin.

Mindst 250.000 børn lever under belejring i Syrien, oplyser Red Barnet. I starten af året interviewede organisationen børn og forældre i otte af de svært belejrede områder. Det er blevet til samtaler med 126 børn og voksne, som er opdelt i 22 grupper.

Onsdag kom så rapporten ”Childhood under siege” (Barndom under belejring, red.) med resultaterne og flere af syrernes historier.

I en tredjedel af grupperne blev det fortalt, at der var dage, hvor de ikke fik noget at spise. En af de interviewede er drengen Sami, som bor i det østlige Ghouta, der er en forstad til hovedstaden Damaskus.

»Nogle gange går mine brødre, søstre og jeg i seng, uden at vi har spist noget som helst siden dagen før, fordi der ikke er noget mad,« sagde Sami til Red Barnet ifølge rapporten.

Flere fortæller, at de har måtte gribe til alternativer for at få noget at spise. Det er således ikke uhørt, at de må leve af f.eks. dyrefoder og blade.

»Nogle gange sælger købmændene majsbrød, men de fleste markedsboder sælger kun lokale grøntsager og græs eller urter,« sagde drengen Marwan til Red Barnet.

Rapporten indeholder flere historier som Sami og Marwans. Og historierne er kun blevet værre år for år, fortæller Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm.

»Man kan tage hvert et citat derfra og høre flere, der vil sige det samme, hvis krigen fortsætter. Vi vil se flere tabte liv og flere underernærede børn,« forudser han.

Siden natten mellem 26. og 27. februar har der været våbenhvile i Syrien. Men den er flere gange blevet brudt, og hverken Islamisk Stat eller Nusra Fronten, der har bånd til al Qaeda, er omfattet af våbenhvilen.

Våbenhvilen har derfor ikke ændret situationen i alle de belejrede områder.

»Vi må ikke tro, at våbenhvilen er en løsning, der fra den ene dag til den anden redder liv. Og selv i de belejrede områder, der har været omfattet af aftalen, er der stadig kun kommet en brøkdel af de nødvendige nødforsyninger ind,« siger Jonas Keiding Lindholm.

Udenfor flere af de belejrede områder står både mad og medicin klar. Men det er langt fra alt, som får lov til at komme ind selv med en våbenhvile. Det har heller ikke været muligt at få civile ud, som f.eks. har haft brug for lægehjælp.

Derfor er der behov for en varig fred frem for en våbenhvile. Der er brug for for langvarige aftaler om nødhjælp, så de belejrede ikke kun får den en gang imellem, fortæller Jonas Keiding Lindholm.

»Vi har ikke brug for flere plastre på såret. Våbenhvilen er bedre end ingenting, men det ændrer ikke det fundamentale i, at konflikten langsomt gnaver livet ud af børnene,« siger generalsekretæren.

Han pointerer, at det derfor er vigtigt, at verdenslederne og verdensbefolkningen får øjnene op for »hvor fuldstændig grotesk, brutal og uhyggelig« situationen i de belejrede områder er.

»De personer, der bor i de belejrede områder, har det særligt svært, fordi der ingen hjælp er at få. Deres håb for fremtiden er virkelig, virkelig spinkel,« siger Jonas Keiding Lindholm.

Han håber, at rapporten kan vise, hvorfor det er vigtigt med fred i Syrien, selv om krigens længde og nødhjælpsorganisationernes muligheder - eller mangel på samme - har gjort ham mindre optimistisk på dens indflydelse, end han var for tre år siden.

I denne uge genoptages FN's fredsforhandlinger, efter de brød sammen i februar. Det syriske regime har meldt dets deltagelse, mens det stadig er uvist om oppositionen også deltager.