*

Mellemøsten

Putin åbner for ny syrisk grundlov og asyl til Assad

I et interview med tyske Bild lufter den russiske præsident sine tanker om situationen i Syrien.

- Det var sværere at give asyl til hr. Snowden end det vil være at gøre til Assad, siger Putin. Arkivfoto: Mikhail Klimentyev/AP

Rusland kan tilbyde asyl til Syriens præsident Bashar al-Assad, hvis han bliver tvunget til at forlade sit land, siger den russiske præsident Vladimir Putin til den tyske avis Bild.

- Det var sværere at give asyl til hr. Snowden end det vil være at gøre til Assad, siger Putin til Bild ifølge Reuters med reference til den tidligere efterretningsmedarbejder, Edward Snowden, der fik asyl i Rusland i 2013.

Putin har for længst erklæret Ruslands støtte til den syriske præsident Bashar al-Assad. Og i interviewet bakker Putin også grundigt op om Assad.

Putin ser igen USA og Nato som en trussel

- Assad er vores allierede. Ved du, at vi støtter den bevæbnede opposition, der bekriger Islamisk Stat? Vi koordinerer vores fælles aktioner med dem og støtter deres offensive operationer med vores luftangreb, siger Putin i interviewet.

Putin har tidligere udtalt lignende påstande om hjælpen til den syriske opposition. Dengang blev det dog senere afvist af russiske officials.

Den russiske præsident fortæller til Bild, at han ser et behov for en ny grundlov i Syrien. Det skal ifølge Putin være første skridt på vejen til at finde en politisk løsning på krisen i det krigshærgede land.

Islamisk Stat-formue bombet væk i luftangreb

- Jeg tror, det er nødvendigt at bevæge os hen imod en reform af den syriske grundlov. Det er en kompliceret proces, selvfølgelig. Men efter en reform kan Syrien holde præsident og parlamentsvalg, siger Putin i interviewet.

Den russiske præsident nævner i interviewet også, at det nyligt opblussede forhold mellem de regionale rivaler Saudi-Arabien og Iran kommer til at komplicere vejen til fred i Syrien.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Opråb til pædagoger: Hvem bestemmer over dit sexliv i dag?

Krestina Andersen, pædagog og kommende seksualvejleder, Olof Palmes Allé 42b, st. 2, Aarhus N
Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap og alder. Og alle har ret til et seksualliv.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her