*

Mellemøsten

Islamisk Stat mister formue: Bank bombet i luftangreb

Den krigeriske bevægelse måtte se millioner af dollar gå op i røg i amerikansk luftangreb, siger kilder.

En bank i Mosul var målet for et amerikansk angreb, og det sendte mio. af Islamisk Stats dollars op i røg. Foto: AP

Islamisk Stat (IS) har mistet en formue i et amerikansk luftangreb.

Bevægelsen måtte søndag se snesevis af millioner af dollar gå op i røg, efter at en af dens banker blev ramt af bomber under et amerikansk luftangreb.

Det siger amerikanske militærkilder til NBC News.

Formuen forsvandt for øjnene af jihadisterne, da amerikanske kampfly søndag lige før daggry affyrede missiler mod mål i den irakiske by Mosul, der kontrolleres af Islamisk Stat.

Irakiske medier har omtalt angrebet og oplyst, at civile blev dræbt i luftangrebet. Det vil de amerikanske militærkilder hverken be- eller afkræfte ifølge NBC News.

Med det påståede formuetab er terrorbevægelsens trængt yderligere i defensiven.

IS bruger en del af sine indtægter på at aflønne sine krigere og støtte deres familier økonomisk. Syriske kilder har tidligere sagt, at udenlandske krigere er de bedst betalte med en månedlig betaling på op til 1000 dollar eller knap 7000 kroner.

Den internationale koalition, anført af USA, har de seneste måneder intensiveret luftangrebene mod de olieanlæg, som Islamisk Stat kontrollerer.

15-årig stak jøde ned med machete i Frankrig: »Handlede på vegne af IS«

Både USA og EU har i stigende grad fokus på, at man skal gøre mere for at stoppe pengestrømmene til den ekstremistiske gruppe.

IS har tjent store summer på olie. Gruppen kunne før oktober producere omkring 45.000 tønder råolie om dagen. Den produktion er reduceret til 34.000 tønder, sagde Steve Warren, en talsmand for koalitionen, i sidste uge til journalister i den irakiske hovedstad, Bagdad.

Han fortalte også, at bombeangrebene har kostet mange jihadister livet.

- Vi skønner, at omkring 2500 fjendtlige soldater i december blev dræbt i koalitionens luftangreb over Irak og Syrien, fortalte Steve Warren.

IS tager skylden for 15 dræbte i selvmordsangreb i Irak

I juli sidste år kunne blandt andre NBC News fortælle, at de islamistiske fanatikere tjente op til tre gange så meget som hidtil troet på salg af olie.

De nye efterretninger om bevægelsens økonomi kom frem, efter at amerikanske specialstyrker under en mission i Syrien dræbte Islamisk Stats "finanschef" kendt som Abu Sayyaf.

Det lykkedes også soldaterne at tage hans hustru til fange og beslaglægge computere fra Abu Sayyafs skjulested.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Førsteårsstuderende i statskundskab: Da grædekællingerne og tøsedrengene sagde ja til uddannelse

Frederikke Lemche, førsteårsstuderende i statskundskab, Gammeltoftsgade 18, København K
Det kan ikke passe, at hver gang vi unge siger stop af reel frygt eller uenighed, mødes vi med kommentarer om flæberi, manglende modenhed, manglende livsrealitet eller sågar forkælethed.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her