*

Europa

Juncker vil styrke EU med fælles ledelse: »Europa slår tilbage«

En EU-toppost mindre, en stærkere eurozone med fælles leder, et forsvar mod udenlandske opkøb i Europa og stop for forhandlinger med Tyrkiet, lød budskabet fra kommissionens formand.

Retssikkerhed har topprioritet for EU. Det udelukker medlemskab for Tyrkiet i en overskuelig fremtid,« sagde Juncker. Foto: Jean Francois Badias/AP

Strasbourg

Storbritanniens farvel til EU har ikke ledt til den opløsning af EU, som mange frygtede. Tværtimod er det muligt at styrke unionen, og når briterne den 30. marts 2019 er ude, er det tid til en ny begyndelse. Sådan lød de optimistiske toner fra EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, der onsdag formiddag holdt sin årlige tale om tilstanden i EU.

»Europa slår endelig tilbage. Vinden er tilbage i Europas sejl. Vi har et ”window of opportunity”, men det er ikke åbent for evigt,« sagde Juncker og citerede Mark Twain:

»Vi vil blive mere skuffede over ting, vi ikke fik gjort, end de ting, vi gjorde.«

Han havde en række konkrete forslag med til et stærkere EU. Eksempelvis en ide om at fusionere sin egen post med den post som formand for Det Europæiske Råd, som Donald Tusk i dag sidder på.

»Hvis vi kun havde en præsident, ville det reflektere, at vi havde et stærkere lederskab. Et mere forenet Europa, et stærkere Europa,« sagde han.

På samme måde erklærede han sin opbakning til et forslag fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron om en stærkere politisk ledelse af eurozonen.

»Hvis vi vil have euroen til at forene vores kontinent, må den være mere end en valuta,« sagde han.

Overblik: Centrale punkter i Junckers tale om unionen

Konkret vil han give euroen en fælles minister og en stærkere budgetstyring. 

Juncker foreslår, at opgaven kan løses af den kommissær, der i dag har ansvaret for økonomi og finans. Han afviste dog samtidig, at der er behov for et fælles parlament for eurolandene og et fælles eurobudget, men der er brug for bedre overblik over eurolandenes budgetter.

Et andet forslag, der skal styrke EU, handler om en såkaldt EU-”screening” af udenlandske investeringer. Det kommer efter stigende bekymring for, at udenlandske stater står bag målrettede opkøb af virksomheder med stor betydning for infrastrukturen i Europa, med sikkerhedsrisiko til følge.

»Hvis en udlændinge vil købe en europæisk havn, en del af vores energiinfrastruktur, eller en forsvarsvirksomhed, skal det kun ske i fuld gennemsigtighed. Vi er forpligtede til at vide, hvad der sker, hvis vi skal kunne beskytte vores forsyningssikkerhed,« sagde Juncker.

I forhold til sikkerheden bebudede Juncker også oprettelsen af et nyt center til beskyttelse mod cyberangreb og en styrkelse af det europæiske forsvarssamarbejde.

»I 2025 vil vi have en fungerende forsvarsunion. Vi har brug for den. Og Nato vil gerne have, at vi har det,« sagde han.

En anden central udfordring er migrationen, hvor Juncker henviste til, at de foregående to års indsats med styrkelse af EU’s ydre grænse og aftaler med Tyrkiet og Libyen har reduceret tilstrømningen. Sidstnævnte giver dog bekymring, efter en lang række rapporter om, hvordan migranter holdes indespærret i lejre under utålelig forhold og mishandles i Libyen.

Tre ud af fire flygtningebørn misbruges på vej til Europa

»Jeg er oprørt over vilkårene i lejrene i Libyen. Vi vil bringe denne skandaløse situation til en ende,« lovede Juncker, der samtidig kritiserede de lande i Østeuropa, der ikke vil tage del i den omfordeling af asylsøgere, der er aftalt.

»Selv om det gør mig ked af det, at ikke alle medlemsstater viser samme solidaritet, så har Europa som et hele vist solidaritet. Sidste år fik mere end 720.000 asyl i Europa. Det er tre gange mere end USA, Canada og Australien tilsammen. Europa er ikke en fæstning og må aldrig blive det,« sagde Juncker, der dog samtidig bebudede fortsat stærk bevogtning af den ydre grænse, optagelse af Rumænien og Bulgarien i Schengen-området, og nye forslag om returnering af illegale migranter til deres hjemlande.

»Vi må styrke indsatsen her. Det er den eneste måde, Europa kan vise solidaritet på, hvad angår de flygtninge, der virkelig har brug for hjælp,« sagde Juncker og lovede også at åbne flere lovlige veje til Europa for migranter.

»Irregulær migration vil kun stoppe, hvis migranter får en lovlig vej ind i Europa,« sagde han.

For et halvt år siden præsenterede kommissionen fem scenarier for, hvordan Europa kan se ud i 2025. I sin tale lancerede Juncker så et sjette scenarie, sit personlige bud.

Han mener, at fremtidens Europa skal bygge på tre velkendte principper: frihed, lighed og retfærdighed.

»Europa består af værdier og er mere end et marked,« sagde han.

»Der må ikke være andenklasses borgere i Europa. Det er uacceptabelt, at børn dør i Europa af sygdomme, der skulle være udryddet. Børn i Rumænien og Italien skal have samme adgang til vacciner som andre børn. Og folk, der laver det samme arbejde, skal have samme aflønning,« lød eksemplerne fra kommissionens formand:

Gratis wi-fi mere end 5.000 steder i EU

»Og jeg kan ikke acceptere, at folk i central- og østeuropa får dårligere fødevarer med samme mærkning som i andre lande. En slovak fortjener at få lige så meget fisk i sine fiskefingre som andre. En ungarer skal have lige så meget kød i sine kødretter, og en tjekke skal have lige så meget kakao i sin chokolade.«

Pointerne omkring retfærdighed og respekt for lovene var især rettet mod lande som Ungarn og Polen. Tirsdag tog kommissionen eksempelvis yderligere skridt mod en retssag mod Polen, der vil gennemføre en domstolsreform, som EU mener er i strid med grundlæggende principper om retssikkerhed.

»I Europa har loven muskler. Det er ikke muskler, der lægger loven ned. Det betyder, at i Europa er loven beskyttet af uahængige domstole,« sagde Juncker.

EU-politikere: Tåbeligt at fortsætte Tyrkiet-forhandlinger

På den længere bane bebudede Juncker et endnu større EU, især ved at give de lande på Balkan, der ikke er medlemmer i dag, et »troværdigt udvidelsesperspektiv«. I forhold til Tyrkiet, hvor udvidelsesforhandlinger har pågået i årevis, tilsluttede kommissionens formand sig den afvisende linje, som Europa-Parlamentet længe har haft, og som i sidste uge fik tilslutning fra bl.a. Tysklands kansler Angela Merkel og Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen.

»Retssikkerhed har topprioritet for EU. Det udelukker medlemskab for Tyrkiet i en overskuelig fremtid. I nogen tid har Tyrkiet bevæget sig væk fra EU. Journalister hører til på redaktionerne og ikke i fængslerne. Jeg appellerer til myndighederne i Tyrkiet. Lad journalisterne gå. Og stop med at kalde vores regeringschefer for fascister og nazister. Europa er et kontinent af modne demokratier,« sagde Juncker.

Efter talen indledte Europa-Parlamentet sin debat om den. En af reaktionerne på Junckers tanker om at styrke EU kom fra den britiske modstander Nigel Farage.

»Gudskelov er vi på vej ud. I snyder jer selv, hvis I tror, at den populistiske bølge slutter, hvis I øger integrationen. Så er den bølge kun lige begyndt,« sagde han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her