»Nu er det for sent for russerne«

Tirsdag aften gav Donald Trump sin endelige godkendelse af Montenegros optagelse i Nato. Dermed ser det ud til at Rusland må opgive en mangeårige kamp for at forpure den lille Balkan-nations drøm.

Senest forsøgte russiske nationalister i Montenegro et statskup, da landet i oktober sidste år gik til valg. Kupforsøget slog fejl, og i stedet endte det med at udstille, hvor langt russerne er villige til at gå.

»Russerne har forsøgt at splitte Vesten, og derfor ville det have været en stor symbolsk sejr for Putin, hvis Montenegro var blevet påvirket til at vælge Rusland til. Det må de nu opgive. De forsøgte sidste år af hemmelige bagveje, men selv det er for sent. Derfor er det store spørgsmål nu, hvilken vej serberne går,« lyder det fra international sikkerhedsanalytiker ved DIIS Steen Kjærgaard.

Han mener, at det vil være en stor sten i skoen for russerne, hvis Serbien begyndte en intensiv proces for at opnå medlemsskab af Nato. Serbien er nemlig det sidste land på Balkan, der endnu ikke formelt har valgt Vesten frem for Rusland.

»Hvis vi taler om et kernerussisk interesseområde på Balkan, så er det Serbien, der var den stærke politiske, økonomiske og militære magt i det gamle Jugoslavien. Serbien er traditionelt russisk interesse område som tydeligt illustreret i Første Verdenskrig, og de to lande deler også kulturel og religiøs historie. Der er altså et fællesskab med Rusland,« lyder det fra Steen Kjærgaard.

I mange år indgik Montenegro i en union med serberne, der bl.a. betød at Nato aktivt bombede det lille land under Kosovokrigen i 1990’erne. Unionen holdt indtil 2006, hvor 55 pct. af montenegrinerne stemte for uafhængihhed. Landet er dog stadig splittet, og en nylig meningsmåling fra Gallup viste, at 29 pct. anser Nato som en trussel mod landet – kun hver femte mener, alliancen er beskyttende.

»Det er meget svært med meningsmålinger på sikkerhedspolitik, men når landet først er medlem af Nato, er det sådan set lige meget, fordi de så indgår på alle alliancens niveauer. Det indebærer blandt andet fri bevægelighed af tropper, informationsudveksling og overflyvning af medlemslandenes luftrum. Det er mere en indenrigspolitisk udfordring, de skal klare hen ad vejen,« lyder det.

Rusland har flere gange kaldt Natos indlemmelse af Montenegro en provokation, og landet er ikke det eneste fra den tidligere østblok, der fører dialog med alliancen. Også Georgien, Makedonien og Bosnien-Hercegovina er i tæt kontakt, ligesom mange ukrainere håber, at det en dag kommer til at ske.

»Georgien kommer aldrig med. Det blev afgjort i 2008, hvor de var lige så langt som Montenegro. Russerne gik simpelthen militært ind for at spolere processen, og siden har Nato ikke taget afgørende skridt. Rusland anser jo sig selv som en stormagt, og som stormagt har man ret til et interesseområde, der for russernes vedkommende traditionelt er Hviderusland, Ukraine og de baltiske lande,« siger Steen Kjærgaard.

Han hæfter sig dog ved, at gårsdagens pressemeddelelse fra Det Hvide Hus sender et stærkt signal til de håbefulde lande.

I meddelelsen står der blandt andet, at Montenegros medlemsskab »signalerer til andre Nato-aspiranter, at døren til medlemsskab i det Euro-Atlanstiske landefællesskab forbliver åbent.«