*

Europa

Omstridt tysk komiker ville også kunne blive straffet i Danmark

Den tyrkiske præsident ville muligvis have en god sag i Danmark, som også har særlig paragraf.

Den tyske tv-komiker Jan Böhmermann gik selv efter sig egen vurdering langt over stregen for det tilladte. Foto: Henning Kaiser/AP

»Han kan bedst lide at kneppe geder og undertrykke mindretal, træde på kurdere og tæske kristne, mens han ser børneporno.«

Sådan lyder nogle af de mange krasse ord om den tyske præsident Recep Tayyib Erdogan i det smædedigt, som den tyske komiker og tv-vært Jan Böhmermann læste højt i sit satiriske tv-program "Neo Magazin Royale" den 31. marts.

At digtet gik langt over den juridiske streg - og ifølge mange også overskred grænserne for god smag - var der for Böhmermann aldrig nogen tvivl om, for selve formålet var at vise, hvad der er tilladt og ikke tilladt i Tyskland, når det gælder satire.

Mchangama: Det bedste, Merkel kan gøre, er at sende Erdogan de mange karikaturtegninger, hvor hun fremstilles som nazist

Og, gjorde komikeren klart, inden han gik i gang, det efterfølgende digt var ikke tilladt. Med digtet kan Böhmermann nemlig have overtrådt en sjældent brugt paragraf i straffeloven, som gør det ulovligt at fornærme statsoverhoveder og i visse tilfælde kan give helt op til fem års fængsel.

Det kræver dog, at det statsoverhoved, som føler sig trådt over tæerne, indgiver en klage.

Og det gjorde Erdogan, hvilket betød, at det var op til den tyske regering at beslutte, om man ville give tilladelse til retsforfølgelse af Böhmermann.

Tilladelsen kom fredag.

Kamp mod tyrkisk censur: »Nu får man da endnu mere lyst til at sige, at han har en lille bitte penis«

Men selv om det er kommet bag på mange, at det i Tyskland er ulovligt at fornærme andre landes overhoveder, så kan man faktisk straffes for det samme i Danmark.

Det fortæller Trine Baumbach, der er lektor i strafferet ved Københavns Universitet. Der er tale om straffelovens paragraf 110 d, som indebærer, at visse lovovertrædelser, bl.a. injurier, straffes hårdere, hvis de begås mod et »fremmed statsoverhoved eller lederen af en fremmed diplomatisk mission«.

»Injuriebestemmelsen har f.eks. en strafferamme, som ikke er højere end fra bøde og indtil fire måneders fængsel, og i paragraf 110 d står der, at den kan stige med indtil det halve, og det vil sige, at strafferammen i sådanne sager er bøde eller fængsel indtil seks måneder,« forklarer Baumbach, som bl.a. forsker i medieretlige problemstillinger og straffebestemmelser, der begrænser ytringsfriheden.

Danske politikere kritiserer Merkels "knæfald" for Tyrkiet

Paragraffen er efter alt at dømme dog ikke blevet brugt siden oktober 1934, da en mand blev idømt en bøde på 200 kr. - et anseeligt beløb dengang - fordi han sendte en underskrevet resolution til det tyske gesandtskab i Danmark, hvori han kaldte den tyske regering for »morderregering«.

»Paragraffen er anakronistisk i den forstand, at for det første havde vi et andet syn på ære og værdighed i gamle dage, end vi har i dag. Og for det andet føler de fleste statsoverhoveder sig hævet over at skulle forholde sig til, hvad en eller anden tåbe i deres øjne siger i et eller andet fremmed land,« siger Baumbach, som mener, at tiden ikke længere er til at give særlig beskyttelse til fremmede statsoverhoveder.

»Når vi har bestemmelsen, så skyldes det, at det er vigtigt for et land, herunder også Danmark, at vi bevarer et godt forhold til udlandet. Vi lever ikke isoleret i verden, og en del af den danske fred og sikkerhed beror også på, at vi har et godt forhold til vores omgivelser,« forklarer hun.

Tysk komiker tager pause efter Erdogan-satire

Skulle paragraffen komme i brug igen, vurderer Trine Baumbach, at straffen ville være af økonomisk karakter.

»Den tyske straffastsættelsespolitik er selvfølgelig anderledes end den danske, men det er i Danmark totalt usandsynligt, at nogen ville få seks måneders fængsel for en førstegangsovertrædelse. Det er så usandsynligt, at jeg ville tabe næse og mund, hvis det skete. Og det samme gælder Tyskland, for udgangspunktet for disse bestemmelser er, at vi alle har ytringsfrihed. Vi må sådan set gerne sige, hvad vi vil, men ytringsfriheden er ikke absolut, f.eks. må vi ikke komme med racistiske udtalelser, og der er også en grænse for, hvor meget vi må krænke vores medmennesker,« siger hun.

Og grænsen går bl.a. ved nogle af de ting, som Böhmermann sagde.

Dokumentation: Her er det "forbudte" Erdogan-digt

»Generelt er det sådan, at hvis man siger noget, som krænker folks gode navn og rygte, så er det forbudt, medmindre du kan bevise det. Man kan f.eks. ikke sige, at det er injurierende at kalde en for homoseksuel, for hvis det skulle være noget, som krænkede ens gode navn og rygte, så ville det betyde, at alle dem, der rent faktisk er homoseksuelle, har et dårligere navn og rygte end andre, og det er jo ikke rigtigt. Men at blive kaldt pædofil eller blive beskyldt for at gå ind for dyresex er krænkende. Og selv om der er en bredere margen for satire, er der ikke fuldstændig frit spil, der er en grænse,« siger lektoren.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Böhmermann efter hendes vurdering kan forvente en straf i sagen, siger hun:  

»Jeg vil sige, uden at tage stilling til den konkrete sag, at det lyder som om, at han har sagt noget, som overskrider grænsen selv for den satiriske ytringsfrihed. Så principielt ja.«

Tænketank: Merkel blåstempler klapjagt på journalister

Ifølge direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama er der dog en god chance for, at Böhmermann i sidste ende slipper for straf, selv hvis han skulle blive fundet skyldig i Tyskland.

»Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har afsagt adskillige domme, hvor stater er blevet dømt for at krænke ytringsfriheden, når de har straffet borgere og journalister, der har fornærmet statsoverhoveder,« skrev han forleden i Jyllands-Posten og henviste bl.a. til en sag, hvor en redaktør på den franske avis Le Monde blev idømt en bøde for at fornærme Marokkos kong Hassan.

»EMD lagde vægt på, at politikere og statsoverhoveder må finde sig i kritik, men kritiserede også selve den franske lov, der (ligesom i Tyskland) beskytter udenlandske statsoverhoveder mod fornærmelse, fordi et sådant særligt privilegium er uforeneligt med en moderne retsstat og i den konkrete sag ikke tillader f.eks. journalister at føre sandhedsbevis. Som følge af dommen ophævede Frankrig den bestemmelse, der beskytter udenlandske statsoverhoveder mod fornærmelser.«

Den tyske regering har muligvis tænkt det samme, i hvert fald har den tyske kansler Angela Merkel pointeret, at man agter at fremlægge et forslag om en ændring af den tyske lov.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her