Ruslands militær lider under krisen i Ukraine

Store transportfly, missiler og fregatter. Det er bare nogle af de ting, Ukraine har leveret til det russiske militær igennem en årrække, der går tilbage til Sovjet-tiden.

Men pga. konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim samt det pro-russiske oprør i det østlige Ukraine, blev samarbejdet afbrudt i juni sidste år.

EU og USA har desuden helt forbudt militær eksport til Rusland som en del af de sanktioner, der er indført mod landet. Det betyder, at også Frankrig har stoppet deres leverance af to såkaldte Mistral-krigsskibe, som Rusland ellers havde fået lovning på. Nu beholder Frankrig dem i stedet selv.

Det lader Rusland stå tilbage med et svækket militær, idet de mangler adskillige reservedele, som Ukraine tidligere har været leveringsdygtige i.

I sidste måned gik den russiske vicepremierminister Dmitrij Rogozin ud og fortalte, at de ukrainske komponenter indtil sidste år blev benyttet i produktionen af 186 typer russisk militærudstyr. Han vurderede samtidig, at Rusland ikke vil være i stand til at producere samme mængde udstyr før 2018.

BBC skriver, at det bl.a. handler om flere transportfly af modellen "Antonov" samt flere fregatter, som den russiske flåde skulle have haft, men hvor Ukraine ikke leverer turbinerne til dem alligevel. Derudover har Rusland måttet lukke for flere programmer, bl.a. af en type rumraketter, der bruges til at sætte militære satellitter i luften.

Ruslandsanalytiker Jens Worning Sørensen, der er tidligere generalkonsul i Skt. Petersborg og ekstern lektor på Københavns Universitet, vurderer, at det ikke kun er Rusland, der lider under det afbrudte samarbejde.

"Konflikten har været én stor økonomisk nedtur for Ukraine. Men jeg tror, at vi inden for en overskuelig fremtid oven i det vil få en egentlig gældskrise i Ukraine. Med uoverskuelige politiske konsekvenser," siger han.

Den 17 måneder lange konflikt i Ukraine har kostet mere end 6500 mennesker livet og tvunget over en million på flugt. Ingenting ser ud til at blive løst foreløbig, men ifølge Jens Worning Sørensen er den skrøbelige våbenhvileaftale lige nu mere stabil end før januar 2015.

Tilbage i juni måned havde den franske præsident, Francois Hollande, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, et telefonmøde med den russiske præsident, Vladimir Putin. Her gjorde de det klart, at det er nødvendigt at lægge mere pres på de forskellige parter, hvis der skal ske tilstrækkelige fremskrift ift. den såkaldte "Mindsk vol. 2"-aftale.

Jens Worning Sørensen tror ikke på, at det vil lykkes at komme i mål med en ny aftale, når den skal forhandles i januar næste år.

"Jeg mener ikke, at hverken den lokale ledelse i Ukraine eller den europæiske ledelse bag Minsk 2.0 er stærk nok til at få de nødvendige fremskridt i hus," siger han.

Han peger på lokalvalgene, der finder sted i Ukraine i oktober, som en vigtig brik, hvis der skal ske fremskridt i puslespillet om at skabe fred mellem Rusland og Ukraine.

"Hvis lokalvalgene i Ukraine bliver en realitet, vil der komme en ny lokal ledelse til, som skal være med til at finde ud af, hvem der skal have kontrol med grænsen til Rusland i Østukraine. Som det ser ud lige nu, er det dog stærkt tvivlsomt, om der gennemføres lokalvalg i Østukraine, som alle parter finder legitime. Og så har vi en ny krise i konflikten i efteråret," siger han.

Med hensyn til om krigen kan blusse op igen, mener ruslandsanalytikeren, at der lige nu sker det, at separatisterne i Ukraine savner signaler fra Putin.

"Separatisterne føler sig usikre på Kremls opbakning, og det gør dem usikre, hvilket kan føre til yderligere uroligligheder," siger han og vurderer samtidig, at det bl.a. kan føre til en ændring i magtstrukturen hos separatisterne, hvor der pt. også er stærke interne magtkampe.