Isen vender tilbage til Arktis
Satellit leverer en sjælden god nyhed om belastet område.
Los Angeles
Den Europæiske Rumorganisation (ESA), der er i færd med at kortlægge Jordens istykkelse, har overraskende nyt om klimasituationen ved Arktis og det overvejende isdækkede Nordlige Ishav – også kaldet Det Arktiske Hav.
Data fra satellitten Cryosat-2, der lige nu kortlægger isens areal og tykkelse i området, afslører, at sommeren ikke har belastet isen helt så alvorligt, som først antaget.
Markant forskel
Ifølge ESA var der næsten 9.000 kubikkilometer is ved afslutningen af sommerperioden 2013.
Det er næsten 50 pct. mere end i den tilsvarende periode i 2012, lyder meldingen.
Forskere har ellers de seneste år konstateret et kraftigt fald i isens areal og generelle dybde i regionen.
Forskere: En krusning på overfladen
Trods de overraskende tal fra 2013 advarer videnskabsfolk mod at lægge for meget i dette års ”genopretning”.
”Selvom genopretningen af ishavet er en god nyhed, skal det holdes op mod de ændringer, der har fundet sted i løbet de seneste årtier,” siger professor Andy Shepherd fra University College London til BBC News.
”Det estimeres, at der i 1980’erne var i omegnen af 20.000 kubikkilometer havis ved Arktis hver oktober, så det nuværende niveau hører stadig til i den lave ende, hvis vi ser på de seneste 30 år,” tilføjer han.
Fire-årig mission
Det er sofistikeret og højteknologisk radarudstyr, der giver forskerne mulighed for at undersøge tykkelsen i Det Arktiske Hav.
Cryosat-2, der blev opsendt i 2010, kan måle variationer i tykkelsen af både havisen og iskapperne, og oplysningerne skal gøre forskerne klogere på, hvordan og i hvilket omfang klimaforandringer påvirker Jorden.
I de første tre år registrerede satellitten en støt tilbagegang i ismængderne med et rekordstort fald i 2012 på 6.000 kubik-kilometer is.
Kølig sommer
De aktuelle ændringer tilskrives blandt andet en køligere sommer i år.
Det har medført, at større mængder gammel is ikke er gået til grunde, men i stedet er hobet op i flere områder.
Dette fænomen gælder især i det canadiske øhav og Nordgrønland, hvor der findes større mængder af to- og treårigt is sammenlignet med de foregående år.