*

International

Migrationsekspert: Prop i Balkan-ruten vil bare føre til nye ruter

Flygtningene i Tyrkiet skal have adgang til job, hvis de skal holde sig fra Europa, lyder det.

Tusindvis af flygtninge venter på at komme videre fra grænsen mellem Grækenland og Makedonien. Foto: Visar Kryeziu/AP

Når EU-landene mandag efter alt at dømme sætter en prop i Balkan-ruten, vil det ikke betyde enden på det voldsomme flygtninge- og migrantpres, som Europa i de senere måneder har været under.

Det mener Martin Lemberg-Pedersen, migrationsforsker ved Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet. 

»Umiddelbart tror jeg, at flygtningene og migranterne blot vil finde en anden rute,« siger han.

EU's ledere mødes mandag, og de har på forhånd gjort det klart, at man vil hjælpe Grækenland, som på nuværende tidspunkt er blevet opsamlingssted for tusinder af flygtninge og migranter, som ikke længere kan rejse op igennem Europa via den såkaldte Balkan-rute, fordi bl.a. Makedonien har lukket grænsen.

Samtidig agter EU-landene at sætte tempo på omfordelingen af flygtninge fra Grækenland, en proces, som indtil videre ikke er kommet særlig langt, og som visse lande har afvist at være en del af.

Endelig ventes det, at Tyrkiet og EU-landene mandag indgår en aftale om, at alle migranter med undtagelse af syrere kan blive sendt tilbage til Tyrkiet fra Grækenland, hvis de ikke vil søge asyl.

Løkke Bedst hvis alle flygtninge returneres til Tyrkiet

»Tyrkiet vil også oprette en særlig enhed, der skal bekæmpe menneskesmugling. Man har lovet at ansætte 3.000 officerer, samtidig med at man tilbagesender en hel masse. Så der er ingen tvivl om, at mange flygtninge vil blive indfanget af disse tiltag, men når der er så meget pres på, og der formentlig vil komme flere fra Irak i 2016, og situationen i Syrien er uvis, vil der være en situation med rigtig mange flygtninge, og så tror jeg ikke, at denne aftale vil virke,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Han tvivler nemlig på, om Tyrkiet i det lange løb vil gøre som aftalt.

»Nok er man interesseret i at modtage økonomisk støtte, men så snart det kan være i Tyrkiets og præsident Erdogans interesse at åbne op til Europa igen, så gør man det,« vurderer Martin Lemberg-Pedersen.

Da den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, mandag ankom til topmødet i Bruxelles, pointerede han ifølge Ritzau, at Tyrkiet både var klar til at hjælpe EU med at løse flygtninge- og migrantkrisen, men også at landet er klar til at blive medlem af EU.

EU har tidligere indgået en aftale med Tyrkiet om at give 3 mio. euro mod at få bremset flygtningestrømmen, men ifølge Martin Lemberg-Pedersen bør pengene ikke kun bruges til at slå ned på menneskesmuglere og stoppe illegale grænsekrydsninger.

Tyrkiet: Vi vil hjælpe i migrationskrisen - og med i EU

»Man bliver også nødt til at bruge nogle af pengene på at støtte flygtningenes adgang til job og uddannelse i nærområderne, for det er også en af grundene til, at de rejser videre; der er skåret i nødhjælpen, men de har heller ikke adgang til jobmarkedet, så det er en desperat situation,« siger han.

Martin Lemberg-Pedersen tør ikke gætte på, hvilke alternative ruter flygtningene og migranterne i stedet vil benytte sig af, men bemærker, at der tidligere har eksisteret ruter gennem det østlige Europa, og at man nu ser en stor stigning i såkaldte irregulære ankomster til Spanien via Marokko.

Samtidig skriver den italienske avis La Repubblica ifølge Süddeutsche Zeitung, at menneskesmuglerne nu opererer med andre muligheder, der indebærer, at man sejler fra Grækenland eller Tyrkiet til Italien. Alternativt kan man køre med bus fra Grækenland til Albanien eller Montenegro og herfra sejle til støvlelandet.

I Albanien afviser politiet ifølge nyhedssitet BalkanInsight, at flygtninge bliver sejlet fra Albanien til Italien på nuværende tidspunkt.

Man har således kun fundet to efterladte gummibåde ved Albaniens kyst i løbet af januar og februar, både, som man mener, er blevet brugt til at smugle narko.

Og på grænsen mellem Grækenland og Albanien har man indtil videre kun pågrebet mindre grupper, som er blevet sendt tilbage til Grækenland. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Vi ses hos Clement… eller gør vi?

Voxpop: Gik Clement Kjersgaard over stregen, da han søndag interviewede Alternativets formand Uffe Elbæk? Og hvor efterlader situationen det demokratiske Danmark? Vi har spurgt syv journalister, politikere og forfattere.
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her