Militærekspert: Danmark er blevet del af en eksklusiv klub

Fredag kunne den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R) bekræfte, at Danmark havde sagt ja til USA.

Ja til at være del af en såkaldt kernekoalition af i alt 10 lande, som skal gå sammen i kampen mod Islamisk Stat i Irak (IS).

De øvrige lande i koalitionen foruden Danmark og USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Tyrkiet, Polen, Canada og Australien.

Så hvad betyder det egentlig, at danskerne er en del af kernekoalitionen?

"En kernekoalition kan forstås på mange måder, og da det ikke er defineret nærmere er det svært at sige, men normalt vil man sige, at det er en kerne af de lande, som er mest loyale og som man kan stole på, som man har samarbejdet med før, og som er villige til at løfte en byrde uden forbehold. F.eks. vil man se på, om man har været med hele vejen i Afghanistan og Irak. Så det er en eksklusiv klub," siger Peter Kim Laustsen, der er fungerende chef ved Institut for Strategi under Forsvarsakademiet.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry har understreget, at dannelsen af kernekoalitionen ikke kommer til at betyde, at man vil sende landtropper ind i Irak.

I stedet opfordrer Kerry landene til, at de på anden vis bidrager til at bekæmpe truslen fra militante islamister.

Det kan f.eks. være ved at dele efterretninger, forsøge at stoppe pengetilførsler samt forhindre tilstrømningen af udenlandske krigere, der kommer til Irak for at kæmpe for Islamisk Stat.

"At være del af koalitionen kan betyde flere ting, f.eks. at man byder ind med nogle aktiver, som kan gøre en forskel og aflaste USA og kan få nogle opgaver, som landet ellers ikke ville have fået. Men det kan også være, at man får adgang til nogle efterretninger, som kan gavne landets sikkerhedspolitiske situation, samt adgang til beslutningstagere," forklarer Peter Kim Laustsen.

Danmark har allerede besluttet at sende humanitær bistand til det nordlige Irak og stille et Hercules-transportfly til rådighed.

Og det kommer ikke til at ændre sig i første omgang, mener Peter Kim Laustsen.

"Men det kan ske, at der kommer uformelle følere fra amerikanerne, som kan spørge, om Danmark har lyst til at sende mere, og så skal det tages op i Folketinget igen. Men jeg kan ikke forestille mig, at der kommer soldater på jorden, for amerikanerne siger som danskerne, at det er den kamp de kurdiske styrker i Irak skal løse med assistance fra det internationale samfund. Så det vil primært være ting fra luften, som man vil levere, og altså en indsats hvor risikoen for at blive slået ihjel er gående mod nul."

Rent militært kan Danmark faktisk bidrage med en del, siger militæreksperten.

"Vi kan stille med F16-fly, transportfly, vi kan principielt også stille med flådestyrker, hvis der er behov for det, fregatter, fleksible støtteskibe, og kommunikationsenheder. Så der er en bred pallette. Men der ville være tale om en "eskalering" af det danske engagement, som ville skulle behandles politisk."

John Kerry siger, at han ønsker at have en plan klar for indsatsen, inden FN's Generalforsamling i New York senere på måneden.