Denne pære var nok gået i dag

Lørdag den 18. juni fejrer personalet på brandstationen på East Avenue i den californiske by Livermore en helt særlig fødselsdag.

Fødselaren er en 60 watt elpære, som i 110 år - siden 1901 - i døgndrift har kastet lys over dele af brandstationen og dets brandrednings-køretøjer.

Siden 1973 har pæren været anerkendt som verdens mest sejlivede elektriske pære.

Præcist hvor gammel pæren egentlig er, er der divergerende oplysninger om. Guinness skriver, at pæren kom i brug "i 1901", mens hjemmesiden Roadside America angiver pærens fødselsdag til "i sommeren 1901".

I en årrække har man i Livermore skåret igennem og fejret pærens fødseldag på den 18. juni.

Ubestridt verdens ældste

Andre kilder antyder, at pæren først blev tændt i 1902 eller måske endda først i 1905, men trods det er der intet, der antaster dens rang som verdens mest holdbare el-pære.

Pæren var for 110 år siden en gave fra en lokal forretningsmand, og bortset fra en kort periode i 1903, en uge i 1937 og enkelte korte perioder med strømsvigt mellem 1937 og 1976 har pæren slidt i det uden afbrydelser.

Da pæren fyldte 100 år i 2001, døbte man den lokalt "Centennial Bulb" ("Hundredeårs-pæren"), og i de seneste 10 år har et webkamera overvåget, at pæren stadig virker. Ironisk nok holdt det første webkamera kun i tre år, inden det måtte udskiftes.

Årsagen er stadig ukendt

Den svage lys hjalp oprindeligt brandmændene med at få overblik over brandbilerne ved natlige udrykninger, selvom dens styrke svarer til tre stearinlys.

Og netop pærens svage styrke samt det faktum, at den stort set aldrig har været slukket, er måske kilden til en forklaring på dens lange levetid.

Pærer med høj lysstyrke (40 og 60 watt-pærer) brænder langt hurtigere ud, fordi de brænder med så høj en intensitet. Og mens "Hundredeårspæren", som den kaldes, ret beset er en 60 watts-pære, gløder den kun med en styre på omkring 4 watt.

LINK: Her er pæren på Guinness Rekordbog

Forskere er i årevis valfartet til Livermore-brandstationen for at løse gådens om pærens udødelighed. Men hidtil forgæves.

"Ingen ved, hvordan det kan lade sig gøre. Det er en 60 watt-pære, og den brænder kun med fire watt, men ingen ved hvorfor den bliver ved med at brænde. Forskere fra hele landet har kigget på den, og ingen har været i stand til at sige: Det er derfor," siger Lynn Owens, formand for Livermores Centennial Bulb-komité til The Telegraph.

Pærens fødselsdag er også blevet omtalt på Dagbladet.no's hjemmeside, og her lufter flere læsere en anden forklaring, nemlig "planlagt forældelse" (planned obsolescence)

Planlagt forældelse lyder som en konspirationsteori, men er faktisk en teori, der første gang blev omtalt under Den Store Depression i USA. Grundlæggende går den på bevidst at producere industriprodukter med begrænset holdbarhed, således at de må udskiftes inden for en bestemt periode.

Teorien fulgte med introduktionen af masseproduktion i industrisamfundet, hvor der pludselig kom væsentligt meget mere fokus på at optimere de enkelte faser af produktionsprocessen. Og det hele med ét formål: At skabe større overskud.

Gennem årtier har "planlagt forældelse" vakt stor bekymring, og så sent som i dette forår blev holdbarheden for industriprodukter på dagsordenen i EU-Parlamentet.

Og måske er "Hundredeårs-pæren" et af de få tilbageværende produkter fra en tid, da tingene var designet og bygget til at holde kundens tid ud - og lidt til.

Ordet er dit

Er pærens holdbarhed en tilfældighed, eller er der noget rigtigt ved teorien om produkters holdbarhed?

Kender du eksempler på industriprodukter (tv-apparater, køkkenredskaber, etc.), som på uforklarlig vis holder op med at virke, selvom de blot har været i daglig brug?

Kom med din mening