Med covid-19 og Ukraine-krig har Ruslands befolkning ramt muren
Pandemien ramte Rusland hårdere end noget andet større land med over 1 mio. dødsfald. Nu skærper krigen landets demografiske krise.
BERLIN
To år efter covid-19 for alvor tog fart i Rusland, krævede epidemien i sidste uge sit hidtil mest prominente offer. Den 75-årige nationalistiske toppolitiker Vladimir Zjirinovskij døde efter flere måneders sygdom. Han blev dermed et af de seneste ofre for en epidemi, som ifølge uafhængige skøn har kostet over 1 mio. russere livet.
De officielle opgørelser ligger på knap 400.000 døde i forbindelse med epidemien, men analyser af russiske statistikker foretaget af uafhængige eksperter viser en overdødelighed hen over de seneste to år på over 1 mio.