Frygter stenkast i Vollsmose: Knallert fik lov at brænde
Politiet bad brandvæsnet i Odense om at holde sig væk fra brændende knallert i Vollsmose.
A frygt for at blive mødt med stenkast kørte brandvæsnet fredag aften ikke ud til en brændende knallert i Vollsmose ved Odense.
Det var politiet, der bad brandvæsnet om ikke at rykke ud, skriver fyens.dk.
Knallerten lå på et grønt område og udgjorde ingen fare, lyder det fra politiet, som antyder risikoen for et bagholdsangreb:
- Det var til ære for politiet og brandvæsnet, intet andet, siger vagtchef ved politiet, Jesper Fält, ifølge fyens.dk.
I begyndelsen af måneden blev der i Vollsmose kastet med sten mod politiet, og i den forbindelse begyndte en knallert også pludselig at brænde.
I øvrigt må beboerne i bebyggelsen finde sig i dårligere service, fordi Post Danmark for tiden ikke kører ud med pakker.
Det skyldes flere episoder, hvor unge er hoppet ind i postbilen og har smadret ruder og stjålet pakker.