Ny kontroversiel moské: Burka-forbud og kvindelige imamer

Homoseksualitet og burkaforbud. Ikke ord man umiddelbart forbinder med Islam. Men fredag åbnede en ny, liberal moské i hjertet af Tysklands hovedstad, Berlin, hvor netop disse to begreber er centrale.

Det er Seyran Ates, som er feminist, fredsaktivist og advokat, der er hjernen bag projektet. Hun flyttede til Tyskland som seksårig og har altid drømt om at kunne komme i en moské, hvor mænd og kvinder var ligestillede.

Og det ønske har hun netop fået indfriet, for moskeen skal nemlig give plads til, at mænd og kvinder kan bede side om side. Og desuden er det kvindelige imamer, som skal lede bønnen.

Tiltaget falder i god jord hos Sherin Khankan, som er stifter og direktør ved exitcirklen, der er et tilbud til personer, som oplever psykisk vold i Danmark. Hun blev selv den første kvindelige imam i Danmark, da hun startede Mariam Moskeen i København i august 2016.

»Det skulle have været rigtig smukt, da mændende og kvinderne bad sammen, og en mandlig og en kvindelig imam skiftedes til at lede bønnen,« siger hun.

Lesbiske, bøsser og transkønnede personer er også velkomne i moskeen i Berlin, på trods af at adgangen strider imod Koranens reglelsæt.

Men det er ikke de eneste brud med de traditionelle moskeers normer.

»Moskeen er grundlæggende åben for alle med én undtagelse: Ingen kommer ind med niqab eller burka,« siger Seyran Ates til Spiegel Online.

Hun mener nemlig ikke, at en fuld ansigtsdækning har noget med religion at gøre, men at det i stedet handler om et politisk standpunkt.

Men når det kommer til burka-forbuddet er Sherin Khankan dog dybt uenig.

»Jeg er imod burkaforbud og imod, at man begrænser menneskets ret til at udfolde og klæde sig, som man vil,« siger hun.

Og hun mener, at det er et overflødigt forbud.

»Jeg synes ikke, at det er nødvendigt at problematisere burkaen, når der er så få, der går med den,« siger hun.

I Mariam Moskeen i København har Sherin Khankan og resten af gruppen valgt, at kvinderne har to timer for dem selv om fredagen.

Til at starte med var hun ikke enig i beslutningen og mente, at moskeen burde være åben for både mænd og kvinder, men der blev stemt, og de fleste ønskede at lave opdelingen. Også flere af de muslimske gæster ønskede at skabe et rum, hvor kvinderne kunne være alene, fortæller hun.

»Jeg er blevet klogere siden og er glad for, at vi tog den anden beslutning. For jeg kan se, at når man skaber forandring, så er det hensigtsmæssigt at gøre det langsomt. Ting skal blomstre og vokse langsomt og sikkert, og man er nødt til at forstå det samfund, som man er en del af,« siger hun.

Men selvom det er kvindelige imamer, der leder bønnen i den københavnske moské, kommer der også mænd og bakker op om stedet.

Hun understreger dog, at ændringerne ikke nødvendigvis behøver at foregå i samme tempo andre steder.

»Måske er deres samfund anderledes, og det handler om at imødekomme de behov, der er,« siger hun.

Mariam Moskeen har på under et år udført flere forskellige ceremonier, som adskiller sig fra ceremonierne i de mere traditionelle moskeer i Danmark. Indtil videre er det blandt andet blevet til fire skilsmisser og 12 vielser, hvor kvindelige imamer har stået for ceremonien.

Sherin Khankan tilføjer, at der er planer om et samarbejde mellem de to moskeer, og at hun sammen med en anden imam fra Mariam Moskeen er blevet inviteret ned til den nye tyske moské for at lede bøn og holde khutbah (tale holdt i forbindelse med fredagsbønnen, red.)