»Patienter falder ned mellem to eller flere stole«

Fem timer på hospitalet. 8.755 andre timer ude i livet.

Sådan ser kalenderen ud selv for mennesker med en kronisk sygdom, og Danske Patienter bruger regnestykket for at understrege behovet for tilbud om behandling, pleje og støtte i lokalmiljøet.

Og paraplyorganisationen for landets mange patientforeninger vil gerne sætte økonomisk trumf på for at sikre et stærkere og tættere samarbejde mellem den specialiserede behandling på sygehusene og de tilbud, der skal hjælpe patienten videre derhjemme for en kortere eller længere periode.

»Et af de allerstørste problemer i sundhedsvæsenet er, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem de to sektorer, og patienter falder ned mellem to eller flere stole og risikerer forringede behandlingsresultater og livskvalitet – og måske en genindlæggelse,« siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Slå hul i siloer

Som sit indspark til regeringens udvalg, der i de kommende måneder skal komme med et nationalt bud på indretningen af det nære sundhedsvæsen peger Danske Patienter på, at økonomien skal i spil.

»Der er mange gode tanker om, hvordan samarbejdet kan blive bedre, men alle sidder i hver sin silo og ser verden derfra. Vi vil gerne slå hul på siloerne. For at sikre et fælles ansvar skal der også fælles økonomi og personale til for at tvinge de rigtige løsninger frem,« siger formanden.

Danske Patienter foreslår, at den fælles økonomi og sundhedspersonale skal starte i toppen ved de årlige økonomiaftaler mellem regeringen, Danske Regioner og kommuneforeningen KL i form af en særlig delaftale om den nære sundhed. I samme arbejdsgang skal der sættes penge af, men Danske Patienter vil ikke komme med et bud på beløbet.

»En aftale, som lægger linjerne for, hvad tilbuddene skal være, og hvad der er af økonomi til opgaven. Derefter skal aftalen naturligvis omsættes konkret i de enkelte regioner og kommuner ,« siger Camilla Hersom og peger på, at et større fælles ejerskab økonomisk også vil styrke inddragelse af patienter og pårørende i behandlingen.

Tankegangen falder i god jord hos Danske Regioner.

»Der vil komme flere og bedre indsatser på banen, hvis man ikke skal sidde og slås om pengene. Er det min eller din kasse, der skal betale? Den slags kassetænkning er jo ødelæggende,« siger Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget.

KL takker nej

Modellen med fælles budget mellem regionerne og kommunerne for den nære sundhed er KL til gengæld ikke vild med. Borgmester Thomas Adelskov (S), formand for kommuneforeningens social- og sundhedsudvalg, mener ganske enkelt ikke, det er nødvendigt.

»Når regeringens udvalg kommer med sin plan for det nære sundhedsvæsen, forventer vi klare og præcise beskrivelser af og retningslinjer for, hvem der har ansvaret for hvad. Når det ligger klart, vil det frigøre os fra den kassetækning, som ganske rigtig er et problem,« siger han.

Unødig parkering

Sundhedsminister Sophie Løhde er helt enig i behovet for mere sammenhæng og har store forhåbninger til regeringens udvalg.

»Det er ikke en fremmed tanke for regeringen at tænke økonomien ind til at skabe en øget sammenhæng i sundhedsvæsnet. Vi ønsker eksempelvis at ændre taksterne for sygehuspatienter, så færdigbehandlede patienter ikke unødigt parkeres i en sygehusseng, fordi kommunen ikke er klar med den rette indsats i den anden ende. Og vi er også på vej med et lovforslag, der skal ændre den kommunale medfinansiering, så kommunerne får et større incitament til at forebygge, at små børn og ældre bliver så syge, at de skal indlægges,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.