Konservativ gruppeformand var bestyrelsesformand for tvangslukket krisecenter

Det skulle have været et krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn, men endte med at være et opholdssted for abstinente kvinder med massivt behov for medicin og intet sundhedsfagligt personale til at give den. Socialtilsyn Midt godkendte i maj 2015 Odder Krisecenter, seks måneder senere blev det lukket ned af selvsamme tilsyn efter et foruroligende uanmeldt besøg. Bestyrelsesformanden for Odder Krisecenter var den konservative gruppeformand i Region Midtjylland Nicolaj Bang.

Krisecenteret blev oprindeligt godkendt til kvinder uden psykisk sygdom i udbrud og uden aktivt misbrug. Socialtilsynet konstaterede på dets tilsynsbesøg i oktober sidste år, at alle kvinder var aktivt misbrugende. Desuden konstaterede socialstilsynet på skrift, at ejer og ejendomsudvikler Bjørn Ibsen bevidst og uden tilladelse havde ændret målgruppen, ”Dette først og fremmest af økonomiske årsager, krisecentret var ved at gå konkurs og der var ikke behov for gængse krisecenterpladser.”

Den daværende bestyrelsesformand Nicolaj Bang siger om ændringen af målgruppen:

»Der var et fald i brugen af pladser til voldsramte kvinder, og det var baggrunden for, at fokus blev ændret fra almindelige voldsramte kvinder til meget udsatte kvinder. Det var efter min mening der, det begyndte at gå galt.«

Han siger, at bestyrelsen spurgte Bjørn Ibsen ind til sagen og fik indtryk af, at ændringen var tilladt, og at lignende steder eksisterede.

Havde du sat dig godt nok ind i den her branche? For hvis man har det, ved man vel også, at man ikke bare må skifte målgruppe.

»Du bærer jo svaret i dit eget spørgsmål. Vi skulle selvfølgelig have haft en jurist inde over, og vi skulle også have haft tilsynet inde over, for så var vi ikke endt i den situation, vi gjorde.«

Det står på første side i Socialtilsynets godkendelse af Odder Krisecenter, at stedet ikke må huse kvinder i aktivt misbrug og med psykiske sygdomme i udbrud.

»Dem, vi tog imod, var ikke aktive misbrugere. Den var i hvert fald den information, vi fik, og den lagde vi vægt på, da vi sagde ja til den strategiske beslutning.«

Synes du, det var uretfærdigt, at Odder Krisecenter blev lukket?

»Jeg tror godt, at man kunne have fundet en løsning. Og jeg er ikke sikker på, at lukningen – på den hurtige og indgribende måde den blev lavet – var den bedste for de kvinder, vi havde ansvar for. Det havde jeg det svært med.«

Nicolaj Bang siger, at han »ville ønske, at jeg tidligere havde opdaget, hvor meget Bjørn Ibsen var inde over den daglige drift, for det var ikke meningen, og det var han ikke socialfagligt klædt på til.«

Nicolaj Bang fortæller også, at tiden var kaotisk, og at der blev truffet beslutninger, inden bestyrelsen havde godkendt dem:

»Hver gang vi mødtes, var vi på bagkant. Det var den største udfordring.«

Men undskylder det, at man ikke har overblik over, hvad der foregår?

»Nej, det gør det ikke. Det forklarer den proces, vi var igennem.«

Efter Odder Krisecenters konkurs konkluderede kurator i april 2016, at selskabet havde brugt Skat som kassekredit. Kuratoren skriver, at det kan ses af Skats anmeldelse, at krisecentret ”løbende har foretaget indberetning til SKAT, uden at der på noget tidspunkt er sket betalinger.“

Der påhviler jo dig nogle ekstra forpligtelser i forhold til, at regler bliver overholdt, når du er politiker. Hvad tænker du i den sammenhæng?

»Som politiker er der selvfølgelig et særligt moralsk ansvar. Der var mangel på tilbud til udsatte, og det ønskede jeg sådan set at rette op på med krisecentret. Det mislykkes, og det er jeg rigtig ked af.«

Nicolaj Bang meldte sig ud af bestyrelsen i november 2015, inden Socialtilsynet officielt lukkede krisecentret. Det samme gjorde bestyrelses medlem Kåre Bjørn Jensen, selvstændig IT-konsulent, fordi han »ikke kunne stole på de oplysninger, jeg fik, og fordi væsentlige oplysninger blev udeladt.«

Han, Nicolaj Bang, Bjørn Ibsen og et fjerde medlem af bestyrelsen kendte hinanden i forvejen fra deres foreningsarbejde i JCI Danmark, et netværk for unge iværksættere og lederaspiranter.

Kåre Bjørn Hansen siger i dag:

»Jeg anså projektet for samfundsnyttigt, og det lød sympatisk og har måske svækket den kritiske sans, som skulle have været der i det skønmaleri, vi fik præsenteret . Jeg må erkende, at vi ikke som bestyrelse stillede nok spørgsmål og opdagede problemerne for sent. Det svækkede formodentlig vores professionalisme, at vi kendte hinanden i forvejen. Der er rigtig mange tabere i det her, og det er jeg meget ked af.«