Lærere misforstår elevernes resultater i de nationale test

De fleste lærere misforstår, hvad elevernes resultater i de nationale test i folkeskolen viser.

Det er en af konklusionerne i en undersøgelse af brugen af de nationale test, som forskere fra DPU på Aarhus Universitet har foretaget vha. spørgeskemaer.

I gennemsnit svarer lærerne kun rigtigt på to af seks spørgsmål om de nationale test. I en national test scorer hver elev et tal mellem 0 og 100, men f.eks. er det kun en fjerdedel af lærerne, der ved, at usikkerheden på resultaterne er så stor, at to elever, der scorer 40 og 35, statistisk set er på samme niveau.

»Det betyder, at lærerne vil komme til at sætte gang i ekstra hjælp til elever, som slet ikke har behov for det, og omvendt, at elever, som har brug for ekstra hjælp, ikke får den,« siger Jeppe Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik på Aarhus Universitet, og som er en af forfatterne bag undersøgelsen.

På Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det ellers, at de nationale test »tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau«.

Jeppe Bundsgaard peger på, at lærernes manglende viden er alvorlig, da knap 60 pct. af lærerne svarer, at de bruger testresultaterne til at iværksætte en særlig indsats.

Teaching to the test

Samtidig svarer næsten halvdelen af lærerne, at de bruger undervisningsmateriale rettet mod nationale test, i ugerne inden eleverne skal tage en test. Mere end halvdelen af lærerne svarer, at de underviser specifikt i stof, der er relevant for testen, fordi eleverne skulle til test.

Det er det fænomen, som er blevet kaldt teaching to the test, og som var manges bekymring, da de nationale test blev indført.

»Det er en uheldig tendens, da opgaverne ikke afspejler det, som man ønsker, at eleverne skal lære. De nationale test måler nogle simple ting, og derfor lærer eleverne også de simple ting i undervisningen,« siger Jeppe Bundsgaard, som mener, at man med undersøgelsens resultater bør overveje, om man skal bevare de nationale test i den nuværende form, eller man skal lade et mindre antal elever tage testene for at få et overordnet, nationalt billede af elevernes niveau.

»F.eks. har man i USA erkendt, at man bliver nødt til at lave mere komplicerede og længerevarende test af eleverne. Det bør vi også gøre herhjemme. Pisa-undersøgelserne er f.eks. langt mere avancerede og brugbare end de nationale test til at evaluere, om eleverne kan bruge deres læse- og regnekompetencer i virkeligheden, og om de kan løse konkrete udfordringer, som de møder i livet,« siger professoren.

»Man kan ganske enkelt ikke finde frem til, hvor dygtig en elev er, på de 45 minutter, som en national test varer. Det paradoksale er, at de nationale test skal bruges til at evaluere, om skolereformen har en effekt, og i reformen er hensigten netop, at undervisningen i højere grad skal forbindes med virkeligheden.«

Udviklingen af de nationale test kostede ifølge en beretning fra Statsrevisorerne 110 mio. kr. fra 2005-2010.

Bondo: Giv os andre test

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, oplever, at mange lærere føler sig pressede af skoleledere og kommunen til at forberede eleverne til den næste nationale test.

»Når lærerne ved, at skolens kvalitet i dag bliver målt på, hvordan eleverne scorer i de nationale test, kan man ikke fortænke dem i at træne til testene. Derfor brugere lærere undervisningsmateriale om, hvordan man deler sammensatte ord, selvom det ikke ikke et vigtigt for eleverne. De vil ikke risikere, at deres klasse boner negativt ud,« mener Anders Bondo Christensen.

I en skriftlig kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby lyder det:

»Lytter man til lærernes mening, så viste en undersøgelse fra Rambøll (i 2013, red.), at henholdsvis 90 og 87 pct. af lærerne i nogen, temmelig høj eller meget høj grad bruger de nationale test til at få overblik over klassens samlede og den enkelte elevs faglige niveau. Resultaterne af de nationale test er ikke den endegyldige sandhed, men vi ved, at der er god sammenhæng mellem elevernes testresultater og karakterer, og det er et blandt andre pædagogiske redskaber, der skal understøtte elevernes faglige udvikling.«