Fagfolk om omstridt hiv-forebyggelse: For tidligt at snakke kroner og ører

Det er alt for tidligt at snakke kroner og ører i forhold til brugen af det omdiskuterede hiv-forebyggende lægemiddel PrEP.

Sådan lyder meldingen fra flere kanter, efter diskussionen omkring det omstridte lægemiddel er blusset op blandt både lægefaglige og politikere.

Læger i Region Midjylland og Region Hovedstad har inden for de seneste par uger ansøgt om at få lov til at undersøge mulighederne for at bruge behandlingen i Danmark, der har vist sig at være yderst effektiv til forebyggelse af hiv blandt homoseksuelle mænd.

Behandlingen bruges nemlig allerede i en lang række lande. Senest har Frankrig per 1. januar taget PrEP til sig. Også i Israel, Canada, Sydafrika, Peru og Kenya har man introduceret midlet på markedet.

Lægemiddelkomiteerne i både Region Hovedstad og Region Midtjylland har dog afslået lægernes forespørgsel - Region Hovedstaden med begrundelsen, at PrEP-behandlingen er for dyr, og at der findes en langt billigere metode at beskytte sig mod hiv på: kondomet.

En PrEP-behandling kan nemlig koste op mod 50.000 kr. om året per patient, hvilket også har fået sundhedsminister Sophie Løhde (V) til at afvise præparatet og henvise til gummi-drengen.

Ifølge Sundhedsordfører for Socialdemokraterne Flemming Møller Mortensen er det dog alt for tidligt at hive diskussionen ind på det politiske bord:

»Der er selvfølgelig en udfordring i forhold til PrEP’en ved at den koster så meget, som den gør, og at dens forebyggende effekt kan opnås ved brug af kondom. I en diskussion, hvor vi diskuterer udnyttelsen af sundhedskroner bedst muligt, er det være vanskeligt på nuværende tidspunkt at tage en politisk diskussion af det her. Vi skal have endnu flere nuancer og faglige vurderinger på bordet,« siger han og henviser til, at man i Danmark stadig mangler forskning i en lang række praktiske forhold omkring brugen af behandlingen.

For eksempel har man ikke endnu undersøgt, hvor stor gruppen af personer, som skulle have PrEP, egentlig er.

Alene i hovedstadsområdet er det blevet estimeret, at behandlingen vil være relevant for mellem 500 og 1.000 homoseksuelle mænd. Men de tal, mener professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitet Hospital Lars Østergaard, er alt for høje.

»Jeg ville være bekymret, hvis det var 1.000 mennesker, der havde behov for at tage det her som en vedvarende tablet. Det er jo ikke bolsjer, men medicin, der har bivirkninger, og de folk, der skal tage det her, de skal jo kontrolleres. For mig at se, er det en relativt begrænset målgruppe, der skal have det her,« siger han og tilføjer:

»Fra et medicinsk synspunkt, så virker det, og derfor synes jeg, at man skal give muligheden.«

For to uger siden ansøgte Lars Østergaard sammen med sine kolleger Region Midtjylland om at få lov til at afdække PrEP-området nærmere i en dansk sammenhæng:

»Vi ved det virker, men vi mangler at undersøge, hvordan det vil virke i danske forhold, og hvor stort behovet er,« forklarer han.

Forespørgslen blev dog blankt afvist, uden forklaring.

Blev du overrasket over afslaget?

»Nej, der er ikke nogen, der har nogle penge. Jeg er stoppet med at blive overrasket,« siger han.

Også hos AIDS-fondet, hvor man støtter anvendelsen af PrEP, er man »ked af«, at diskussionen pludselig drejer sig om penge.

»Sagen ender ovre i debatten omkring dyr sygehusmedicin. Men vi snakker jo ikke om en livslangbehandling, men om mennesker, der måske i en periode i deres ungdomsliv, kan have brug for det - for eksempel efter de er kommet ud af et parforhold,« siger han og tilføjer, at man derfor ikke uden videre kan sammenligne prisen på en årlig PrEP-behandling og med en hiv-behandling.

Heller ikke overlæge Lars Østergaard køber argumentet om, at PrEP-behandling skulle være dyrere end hiv-behandling.

»Hiv-patienter lever lige så længe som alle andre, og det vil sige, at en patient, der bliver smittet som 20-årig skal have behandling i hvert fald 50 år til en pris, der er højere end den, man giver, til forebyggelsesbehandlingen,« siger han.

Ligesom Lars Østergaard og Flemming Møller Mortensen påpeger Klaus Legau, at man først og fremmest skal have undersøgt omfanget af målgruppen for behandlingen, før man »farer ud og spørger: ”hvad koster det for samfundet?”«, som han formulerer det.

»AIDS-fondet støtter, at man anvender PreP, og det gør vi fordi evidensen er meget klar på området: PrEP virker som et forebyggelsesværktøj og i nogle tilfælde virker det også bedre end kondom i forhold til at man bruger det til det rette,« siger han og understreger, at det er vigtigt i diskussionen om PrEP ikke at få et billede af, at behandlingen skal tilbydes til »Gud og hver mand«:

»WHO og Den Europæiske Sundhedsstyrelse (ECDC) anbefaler behandlingen som et forebyggelsesværktøj målrettet nogle helt eksplicit hiv-udsatte målgrupper - og det er bestemt ikke alle mænd, der har sex med mænd. Vi snakker om, at der er nogle personer, som i perioder kan være i særlig høj risiko for at blive smittet med hiv,« forklarer han.

Det Europæiske Medicin Agency (EMA) har sat godkendelsen af PrEP i det, de kalder ”fast track godkendelsesproces”, fordi evidensen på området er meget høj og flere lande enten allerede har indført behandlingen eller overvejer det.

Og selvom Sundhedsminister Sophie Løhde allerede har afvist PrEP som behandlingsmiddel herhjemme, er de stadig optimistiske hos AIDS-fondet.

»Jeg hæfter mig ved, at sundhedsministeren trods alt kun siger, at hun er ”umiddelbart” betænkelig, og så tror jeg, at hun og andre skeptikere på området har brug for, at vi får skabt noget læring og viden om, hvordan man kan bruge PrEP herhjemme,« siger Klaus Legau.