Uddannelser har optaget flere trods høj ledighed blandt de nyuddannede

En lang række videregående uddannelser har i de seneste år optaget flere og flere studerende, på trods af at ledigheden som færdiguddannet var meget høj.

Det viser et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Fra 2007 til 2014 blev der optaget 50 pct. flere studerende på de danske uddannelsessteder. 3 ud af 10 af de nye pladser blev åbnet på uddannelser, hvor over 15 pct. af de færdiguddannede var arbejdsløse efter et til to år.

Eksempelvis steg antallet af optagne på kandidatuddannelsen i kultur og formidling på Københavns Universitet med 153 pct. i løbet af de syv år – fra 72 til 182 optagne – til trods for at i snit hver fjerde var arbejdsløs et til to år efter at have fået sin kandidatgrad i faget.

»Meget problematisk«

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs mener, at tallene afspejler en klar udfordring.

»Jeg synes, at det er meget problematisk, at vi bruger vores ressourcer på at uddanne, hvor der ikke er det største behov,« siger hun og fastslår, at hun vil arbejde på, at der i fremtiden uddannes mere målrettet efter arbejdsmarkedets behov.

»Det er godt for den enkelte, at man vælger en uddannelse, der sikrer fodfæste på arbejdsmarkedet, og det er også samfundsøkonomisk godt.«

KU: Politisk ønske

Københavns Universitet, KU, er heller ikke positivt over for tendensen, men peger på, at det var noget, politikerne ville have.

»At øge optaget, var ikke noget, vi gerne ville, men noget, vi fik besked på at gøre fra politisk side,« siger Jens Erik Mogensen, prodekan ved det Humanistiske Fakultet på KU, som tilbyder en række af de uddannelser, hvor der er høj ledighed blandt de færdiguddannede.

Skyldes politiske ønsker

Ministeren erkender, at det øgede optag blev drevet frem af politisk vilje.

»Der har været et ønske fra politikerne om, at vi nåede flere mål, herunder at 28 pct. af en årgang skulle have en lang videregående uddannelse. Det har vi nået nu, og derfor er tiden inde til at se på ikke alene kvantiteten, men også kvaliteten og relevansen af det, vi bruger vores skattekroner på,« siger hun.

Allerede i 2014 indførte den tidligere uddannelsesminister dog, at uddannelser med høj ledighed blandt de færdiguddannede skulle skære ned på antallet af pladser, den såkaldte dimensioneringsmodel.

Den er endnu ikke fuldt ud trådt i kraft eller evalueret, men alligevel mener Ulla Tørnæs, at det ikke er nok.

»Jeg mener ikke, dimensioneringen løser det hele, fordi det er på baggrund af ledigheden bagudrettet. For mig handler det også om at se på, hvordan vi kan uddanne relevant fremadrettet,« siger ministeren og peger på, at der er et arbejde i gang med at designe en nyt system for, hvordan universiteterne modtager penge.

»Modellen for det nye bevillingssystem er endnu ikke færdig, men systemet kommer til at understøtte kvalitet, og hvad arbejdsmarkedet har behov for af arbejdskraft, frem for blot hvor mange der bliver optaget,« siger hun.

Svært at forudsige

Det nye system bekymrer Hanne Leth Andersen, rektor ved Roskilde Universitet, RUC, som mener, politikerne skal passe på med at styre uddannelserne alt for meget efter arbejdsmarkedet.

»Det er en banalitet, men også en dyb sandhed, at man altså ikke kan forudsige arbejdsmarkedet om 5 til 10 år, som er det, vi uddanner til. Vi ved, at de studerende har brug for generelle kompetencer som f.eks. at være dygtige til at tænke analytisk og selvstændigt, at kunne bruge it og at kunne samarbejde. Men vi kan ikke forudsige, hvilke bestemte jobtyper der skal bruges, hvilke konjunkturer der er på arbejdsmarkedet, eller hvornår de næste vækstdynamoer dukker op,« siger hun.

Underligt af ministeren

Jens Erik Mogensen fra Københavns Universitet er heller ikke begejstret for ministerens planer.

»Jeg synes, det er underligt, at ministeren ikke synes, at dimensioneringsmodellen er nok, da den er lavet netop for at få styr på beskæftigelsen, hvad der også er meget relevant. Lad os nu lige se, hvor godt det virker,« opfordrer han.