*

Indland

Fælles regler for behandling af døende

Hvert år bliver anslået 50 døende bedøvet så meget, at de glider bevidstløse ind i døden. Nye retningslinjer til lægerne skal sikre ens praksis for kontroversiel behandling.

»Hele problemstillingen er et etisk minefelt. For hvornår er man uafvendelig døende, og er den døende habil til at træffe beslutningen om at blive sederet,« spørger Jacob Birkler. Foto: Mik Eskestad

Aktiv dødshjælp er forbudt herhjemme, men hvert år vælger hospicelægerne at bedøve et antal døende og stærkt lidende danskere med så meget medicin, at de mister bevidstheden og sover bevidstløse i døden.

Det kaldes palliativ dyb sedering og er lovligt herhjemme, når almindelig smertelindring ikke er tilstrækkelig til at lindre en døendes ubærlige smerter, uro eller angst – også selv om konsekvensen kan være, at døden indtræffer tidligere. Men ingen ved, hvor ofte bedøvelse ind i døden foregår på landets hospicer og sygehuse, for der er ingen krav til lægerne om indberetning. Samtidig har hvert enkelt hospice egne retningslinjer for, hvornår og hvordan behandlingen iværksættes.

Hos Dansk Selskab for Palliativ Medicin anslår man, at omkring 50 døende hvert år bliver palliativt dybt sederet, og for at sikre en mere ensartet praksis er man nu på vej med et sæt fælles kliniske retningslinjer.

De vil ifølge formanden for selskabet, overlæge Bodil Abild Jespersen, Aarhus Universitetshospital, lægge op til, at kun patienter med en forventet restlevetid på »få timer eller dage« må sederes, og at lægerne skal sikre sig, at den døende patient er klar over, at konsekvensen stort set altid er, at patienten aldrig vågner op igen.

Ifølge formanden for Det Etiske Råd, lektor, ph.d. Jacob Birkler, er der brug for både retningslinjer og debat om palliativ dyb sedering, som også er blevet kaldt »aktiv dødshjælp light«.

»Hele problemstillingen er et etisk minefelt. For hvornår er man uafvendelig døende, og er den døende habil til at træffe beslutningen om at blive sederet,« spørger Jacob Birkler.

Det manglende krav om indberetning er »et kæmpeproblem«, mener Niels Peter Agger, psykolog og bestyrelsesmedlem i Foreningen for Palliativ Indsats

»Palliativ sedering er en underlig hybrid mellem aktiv dødshjælp og passiv dødshjælp, som vi ikke taler om,« siger han. Også etikprofessor på RUC Thomas Søbirk mener, at palliativ sedering tangerer aktiv dødshjælp.

Men det er helt forkert, lyder det bl.a. fra Bodil Abild Jespersen:

»Den helt afgørende forskel er, at intentionen bag palliativ sedering er at lindre patientens smerter, mens intentionen bag aktiv dødshjælp er at tage livet fra patienten.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Energirenover og få bedre livskvalitet i hjemmet
Flere og flere danskere energirenoverer deres hjem. Den største motivationsfaktor er at spare penge på opvarmning, men den rigtige gevinst ligger i øget livskvalitet, mener eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her