*

 

Indland

Fælles regler for behandling af døende

Hvert år bliver anslået 50 døende bedøvet så meget, at de glider bevidstløse ind i døden. Nye retningslinjer til lægerne skal sikre ens praksis for kontroversiel behandling.

»Hele problemstillingen er et etisk minefelt. For hvornår er man uafvendelig døende, og er den døende habil til at træffe beslutningen om at blive sederet,« spørger Jacob Birkler. Foto: Mik Eskestad

Aktiv dødshjælp er forbudt herhjemme, men hvert år vælger hospicelægerne at bedøve et antal døende og stærkt lidende danskere med så meget medicin, at de mister bevidstheden og sover bevidstløse i døden.

Det kaldes palliativ dyb sedering og er lovligt herhjemme, når almindelig smertelindring ikke er tilstrækkelig til at lindre en døendes ubærlige smerter, uro eller angst – også selv om konsekvensen kan være, at døden indtræffer tidligere. Men ingen ved, hvor ofte bedøvelse ind i døden foregår på landets hospicer og sygehuse, for der er ingen krav til lægerne om indberetning. Samtidig har hvert enkelt hospice egne retningslinjer for, hvornår og hvordan behandlingen iværksættes.

Hos Dansk Selskab for Palliativ Medicin anslår man, at omkring 50 døende hvert år bliver palliativt dybt sederet, og for at sikre en mere ensartet praksis er man nu på vej med et sæt fælles kliniske retningslinjer.

De vil ifølge formanden for selskabet, overlæge Bodil Abild Jespersen, Aarhus Universitetshospital, lægge op til, at kun patienter med en forventet restlevetid på »få timer eller dage« må sederes, og at lægerne skal sikre sig, at den døende patient er klar over, at konsekvensen stort set altid er, at patienten aldrig vågner op igen.

Ifølge formanden for Det Etiske Råd, lektor, ph.d. Jacob Birkler, er der brug for både retningslinjer og debat om palliativ dyb sedering, som også er blevet kaldt »aktiv dødshjælp light«.

»Hele problemstillingen er et etisk minefelt. For hvornår er man uafvendelig døende, og er den døende habil til at træffe beslutningen om at blive sederet,« spørger Jacob Birkler.

Det manglende krav om indberetning er »et kæmpeproblem«, mener Niels Peter Agger, psykolog og bestyrelsesmedlem i Foreningen for Palliativ Indsats

»Palliativ sedering er en underlig hybrid mellem aktiv dødshjælp og passiv dødshjælp, som vi ikke taler om,« siger han. Også etikprofessor på RUC Thomas Søbirk mener, at palliativ sedering tangerer aktiv dødshjælp.

Men det er helt forkert, lyder det bl.a. fra Bodil Abild Jespersen:

»Den helt afgørende forskel er, at intentionen bag palliativ sedering er at lindre patientens smerter, mens intentionen bag aktiv dødshjælp er at tage livet fra patienten.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Retten til en smertefri død
Spørgsmålet om smertebehandling rummer et etisk dilemma, for en voldsom medicinering kan i sig selv fremskynde dødstidspunktet, og er der så tale om aktiv dødshjælp eller nødvendig smertebehandling?
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Claus Bonderup tegnede atelier til sin kone: Hen over sommeren kan du besøge det
I Haven i Hune ligger et atelier. Det har arkitekt og designer Claus Bonderup tegnet til sin kone Anne Just, som står bag haven. I disse sommermåneder kan man træde indenfor i atelieret og opleve Claus Bonderups mange arbejder. 
Se flere
Kåring af Dokk1 kritiseres: Debattør kalder forløbet for »fup«
Kritik: Seks ud af otte jurymedlemmer var danskere, sponsoren var en samarbejdspartner, og en af prisens stiftere var en medejer, da Dokk1 i sidste uge blev kåret til verdens bedste nye bibliotek. En uge efter overrækkelsen ulmer kritikken. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her