*

Indland

Forskere: Screeningsprogram svigter de ældre kvinder

Hidtil har man troet, at yngre kvinder har størst risiko for at få livmoderhalskræft, men nye beregninger dokumenterer, at kvinder over 70 år har den største risiko. Et forskningsprojekt skal belyse hvorfor.

Selvom 75 pct. af kvinderne har fået foretaget undersøgelsen, som kan afsløre forstadier til livmoderhalskræft, lever ingen af regionerne op til det nationale krav om, at 85 pct. skal have taget en celleprøve. Foto: Casper Dalhoff

Det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft bygger på fejlagtig statistik om ældre kvinders sygdomsrisiko. Og dermed risikerer ældre kvinder at dø af livmoderhalskræft, selv om de kunne være reddet gennem et ændret screeningsprogram. Det fastslår forskere fra Aarhus Universitetshospital, som nu vil undersøge, hvordan man sikrer danske kvinder bedre mod den frygtede sygdom.

Hidtil har man troet, at det er kvinder midt i 30’erne, som har den største risiko for at udvikle livmoderhalskræft, og derfor har det danske screeningsprogram været koncentreret om de yngre kvinder. I dag får kvinder mellem 23 og 59 år tilbud om at få taget et såkaldt celleskrab af livmoderhalsen hvert tredje år for at tjekke, om de har forstadier til livmoderhalskræft. Kvinder mellem 60 og 64 år tjekker man primært gennem en hpv-test, der kan sige, om de er i risikogruppe for at udvikle sygdommen, og kvinder over 64 år er slet ikke omfattet af screeningsprogrammet og undersøges derfor ikke. Men forskerne fra Aarhus Universitetshospital har gennem registerundersøgelser påvist, at det i virkeligheden er kvinder i 75 års-alderen der har allerstørst risiko for at få den frygtede sygdom.

Færre HPV-vacciner koster flere kvinder livet

De sygdomsrisikostatistikker, man hidtil har brugt, har nemlig ikke taget højde for, at en stor gruppe ældre kvinder på grund af f.eks. blødningsforstyrrelser og andre gener har fået fjernet deres livmoder på et tidspunkt. Det drejer sig om næsten hver fjerde kvinde på 75 år, har forskerne fundet frem til.

”Og eftersom de kvinder, som har fået fjernet livmoderen, ikke er i farezonen for at udvikle livmoderhalskræft, skal de selvfølgelig ikke tælle med, når man beregner hvilke aldersgrupper, der har den største risiko for at udvikle sygdommen og derfor skal omfattes af screeningsprogrammet. Hvis man korrigerer tallene for dette, viser det sig, at de ældre kvinder løber den største risiko,” siger professor, overlæge, dr.med. Jan Blåkær, der sammen med læge, phd. Anne Hammer Lauridsen står bag forskningen.

”Det absurde er, at de ældre kvinder er taget ud af vores kontrolprogram. Disse kvinder har ikke en kinamands chance for at få opdaget deres sygdom i tide, for de er ikke længere omfattet af screeningen,” siger Jan Blåkær. Han henviser til, at de ældre kvinders sygdom derfor ofte opdages så sent, at kræften allerede har spredt sig, og derfor dør de ældre kvinder også langt hyppigere af deres sygdom end de yngre kvinder.

Kræftens Bekæmpelse ærgrer sig over færre HPV-vaccinerede

”Det er meget ærgerligt at se en kvinde på 72 år komme med avanceret livmoderhalskræft, bare fordi vi ikke har et screeningsprogram, der er optimalt,” siger Jan Blåkær.

I et nyt forskningsprojekt, som støttes af Kræftens Bekæmpelse, og som forskerne netop er gået i gang med, vil man forsøge at finde frem til den bedste måde at kontrollere ældre kvinder for tegn på livmoderhalskræft. Sygdommen  koster hvert år op mod 400 danske kvinder livet, og de ældre danske kvinder har en langt større risiko end deres nordiske medsøstre, viser opgørelser. 

I Sverige tilbydes kvinder screening for livmoderhalskræft til de fylder 70 år. Og i Australien screenes kvinderne, indtil de fylder 74 år.

”Vores projekt skal belyse, hvorfor så mange ældre danske kvinder får sygdommen - og om de bør tilbydes screening i længere tid, end det sker i dag. Vi håber, at det vil føre til ændringer i det danske screeningsprogram,” siger Jan Blåkær.

HPV-virus kan ligge latent i kroppen i årevis, viser forskning. Foto: Charles Rex Arbogast/AP

Ifølge ham er der dog flere testproblemer, når det gælder ældre kvinder. For det første er det ofte vanskeligt at lave et brugbart celleskrab af livmoderhalsen hos ældre kvinder. Og for det andet tyder det på, at det omvendt heller ikke er en god ide som i dag at bruge en hpv-test til ældre kvinder for at få en indikation af, om de er i farezonen for at udvikle livmoderhalskræft.

For forskerholdet har påvist, at hpv-virus, som er årsag til langt hovedparten af alle livmoderhalskræfttilfælde, kan ligge latent, fredeligt og hvilende i kroppen i årevis uden, at hpv-testen kan påvise den. Det vil sige, at en række 60-64 årige kvinder fejlagtigt ”frikendes” og sendes ud af screeningsprogrammet på baggrund af en hpv-test, påpeger Jan Blåkær.

OECD: Chancen for at overleve kræft er dårlig i Danmark

”Når alderen naturligt svækker kvindernes immunforsvar, kan den slumrende hpv-virus så blusse op igen og forårsage livmoderhalskræften,” siger han.

Og eftersom de fleste betragter livmoderhalskræft som en sygdom for yngre kvinder, går de ældre kvinder ofte længe med deres symptomer, før de kommer i behandling.

Jan Blåkær har flere gange hørt beretninger om ældre kvinder, der henvender sig hos lægen med lidt blødning fra underlivet. De testes for eksempel for blærebetændelse, og er det ikke det, er det nok ingenting.

”Og når kvinden bløder igen, tænker hun, at det nok ikke er noget, for det var der jo ikke sidste gang, og så går tiden, indtil det viser sig, at hun har fremskreden livmoderhalskræft.”

I følge Jan Blaakær kan en løsning være at rykke aldersgrænserne i screningsprogrammet op, så kvinder først tjekkes, når de er 30 men tilgæld fortsætter i programmet til de er 70 eller 75 år.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Kræftramte familier skal aflastes
Camilla Bach Sørensen, sygeplejerske, leder af Det Sundhedsfaglige Børneteam
Det er utilgiveligt, at vi i et såkaldt velfærdssamfund ikke formår at hjælpe og støtte ressourcesvage familier og dermed forhindre, at fem børns liv hvert år går tabt.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her