Advokat går ind i overvågningssag
Advokat Bjørn Elmquist vil i sag om terrorfinansiering spørge ind til det kontroversielle masseovervågningssystem, der nu er blevet mørkelagt.
Når den såkaldte PKK-sag starter som ankesag i Landsretten vil de tiltaltes advokat, Bjørn Elmquist, spørge indtil om myndighederne har anvendt de såkaldte IMSI-catchere, der via falske mobilmaster indfanger og aflytter mobiltelefoner i større områder til at spore og aflytte hans klienter.
”Jeg har nemlig ved flere lejligheder undret mig over, hvordan politiet har fået oplysninger om mine klienter. Det vil jeg nu have svar på” siger advokaten.
Systemet er ulovligt at anvende i Danmark undtagen under den såkaldte nødret, der bl.a. giver Politiets Efterretningstjeneste (PET) mulighed for i helt specielle situationer – f.eks. i forbindelse med et terrorangreb – at aflytte registrere mobiltelefoner i større områder.
Imidlertid mener flere eksperter, at det er uklart, hvordan myndighederne tolker dette begreb og Justitsministeriet har indtil videre nægtet at svare på, hvordan myndighederne fortolker begrebet.
”Og det er jo det, vi bliver nødt til at få afklaret. Ikke kun på mine klienters vegne men også på den danske befolknings vegne,” siger Bjørn Elmquist.
Dermed går han i mod en afgørelse fra Folketingets Ombudsmand, der netop har afgjort at myndighederne i Danmark kan hemmeligholde den eventuelle brug af systemet.
Ifølge flere IT-eksperter, som Jyllands-Posten har talt med er systemet specielt anvendeligt i forhold til overvågning af store demonstrationer, hvor man kan registrere folk via deres mobiltelefoner.
”Og her har jeg netop i forbindelse med en række demonstrationer undret mig over, hvordan politiet kunne spore ikke bare mine klienter men også flere andre i sagen,” siger advokat Bjørn Elmquist.
I andre lande som USA, Tyskland og Norge, har myndighederne erkendt, at de bruger systemet, som er blevet kritiseret for at masseovervåge også uskyldige mennesker, fordi det indsamler oplysninger om alle der hvor det er opstillet.
I PKK-sagen blev de ti kurdere sidste år frikendt af byretten for terrorfinansiering for op 140 millioner kroner til PKK, der står både på EU’s og USA’s terrorliste. Kurderne, der er mellem 29 og 73 år, er alle blevet anholdt på baggrund af telefon- og rumaflytning under den såkaldte Operation Batman.
Det er anklagemyndigheden, der har anket frifindelsen af kurderne til Landsretten.