Indvandrerdrenge er taberne i uddannelsessystemet

Mens indvandrerpigerne rykker frem og indsnævrer gabet op til de danske unge, hænger indvandrerdrengene fortsat langt bagefter i uddannelsessystemet.

Det viser en analyse fra tænketanken Kraka, som har set på andelen af 30-årige, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Danske mænd og kvinder ligger på henholdsvis 73 og 80 pct., mens det er under halvdelen – 47 pct. – af de mandlige, ikkevestlige efterkommere, der har et eksamensbevis at søge job på.

De er ellers født i Danmark og har gået i dansk folkeskole.

De kvindelige efterkommere lå for 10 år siden på samme niveau som mændene, men er nu oppe på 63 pct.

Kristian Thor Jakobsen, forskningschef i Kraka, pointerer, at indvandrerdrengene allerede halter bagefter i folkeskolen, og at mange af dem dropper ud af erhvervsuddannelserne.

»Vi har et problem med at få disse drenge med ikkevestlig herkomst ordentligt integreret i det danske uddannelsessystem. Det er alvorligt, for uden en uddannelse er det sværere at klare sig på det danske arbejdsmarked, og vi ved, at det medfører en større risiko for at havne på offentlig forsørgelse i længere perioder,« siger han.

Socialkonsulent, cand.pæd. Ahmet Demir, der i mere end et årti har arbejdet som ungdomskonsulent og med familiebehandling i flere kommuner, peger på, at børnene i indvandrerfamilier typisk bliver opdraget meget forskelligt: Pigerne skal være derhjemme og lave deres lektier, mens drengene har frie rammer.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College, advarer:

»Der er ved at blive skabt et nyt proletariat af indvandrerdrenge. Hvis de skal af med rollen som uddannelsessystemets tabere, kræver det nogle klare mål og læringsmiljøer, der appellerer til dem, dvs., hvor de ikke skal sidde stille hele dagen.«

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har tidligere sagt, at folkeskolereformen netop skal løfte ikke mindst de tosprogede børn.