*

Indland

Sproget skal have et løft

Reform: Venstre kræver et eftersyn af sprogfagene i hele uddannelsessystemet. Idéen støttes bredt. Ifølge Socialdemokraterne er der universitetsstuderende, som ikke kan sætte kommaer korrekt.

Illustration: Rina Kjeldgaard

Elever og studerende skal sendes til udlandet for at lære fremmedsprog, og så skal de én gang for alle lære de kringlede danske kommaregler.

Forud for forhandlinger om gymnasiereformen opstiller Venstre et hovedkrav om en national sprogstrategi, der umiddelbart mødes med bred politisk opbakning.

Strategien skal medføre et systematisk løft af niveauet i både dansk og fremmedsprog lige fra første skoledag i folkeskolen til sidste dag på universitetet.

»Der skal sættes fokus på sprog hele vejen rundt. Det handler om vores færdigheder inden for vores eget sprog, dansk, herunder grammatik, og så handler det om vores færdigheder inden for andre sprog – f.eks. engelsk og tysk. Ambitionsniveauet skal langt højere op,« siger Venstres undervisnings- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen.

Venstre foreslår bl.a. nye eksamensformer i gymnasiet, hvor eleverne fra 1. g skal testes i grammatik.

Samtidig lægger partiet op til »et obligatorisk internationalt studieophold til de sproglige elever på en-to uger« og et helt særligt fokus på tysk.

Socialdemokraterne støtter

Første led i sprogstrategien skal være en omfattende analyse af det nuværende niveau.

Den idé støttes af Socialdemokraternes undervisningsordfører, Ane Halsboe-Jørgensen.

»Vores skriftlige dansk og det grammatiske trænger for nogles vedkommende til et gevaldigt løft. Der er studerende, som forlader universitetet uden at kunne sætte kommaer,« siger hun.

»Jeg er meget enig i målet om at styrke sprogfagene,« siger De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod.

Regeringens udspil til en gymnasiereform ventes fremlagt inden for kort tid, og her skal Venstres udspil forhandles. Partiet møder også op med et forslag om at indføre en ny belønningsskala i gymnasiet og på universitetet. En særlig æresgrad kaldet ”honours degree” skal fremgå af eksamensbeviset for de mest flittige elever, mener Esben Lunde Larsen:

»Modellen bruges både i England og USA, og det er en måde, hvorpå man kan anerkende den ekstra præstation,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Alene hjemme

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her, og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Det skal du vide, før du vælger p-piller fra
Mange kvinder vælger i disse år p-pillerne fra, men der er ingen grund til bekymring, lyder det fra lægerne. Så længe du kender til nogle helt basale fakta. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her