Cepos: Utilfredse borgmestre kan selv spare

Kommunerne har potentiale til at betale for sin velfærd, nedsætte skatten eller konsolidere kommunens økonomi, hvis de lægger deres udgiftsniveau op ad landets billigste kommune, Vejle.

Sådan lyder opfordringer fra den liberale tænketank Cepos i en kommentar til otte provinsborgmestres krav om flere penge via kommunernes udligningsordning.

Borgmestrene kræver i dag i Jyllands-Posten, at den gamle hovedstadsudligning fra 1930'erne fjernes. I stedet skal udligningen på tværs af landet - landsudligningen - øges tilsvarende.

Forslaget fra borgmestrene vil i praksis betyde, at 2,4 mia. kr., der normalt flyttes rundt mellem de 34 kommuner i Hovedstadsområdet, i stedet skal afleveres til kommuner i resten af landet.

Men i stedet for at bede om andre kommuners penge, skulle kommuner som Aarhus begynde med at se på sit eget udgiftsniveau, siger Martin Ågerup, direktør i Cepos.

"Der er et betydeligt råderum for tilpasning i både de store provinskommuner og udkantskommunerne. I Aarhus kunne de sænke skatten ganske betydeligt, hvis de tilpassede deres udgiftsniveau til niveauet i Vejle. Alternativt kunne de konsolidere deres økonomi," siger Martin Ågerup.

Cepos har på basis af Indenrigsministeriets nøgletal regnet på kommunernes udgiftsniveau i forhold til duksen i klassen, Vejle Kommune

Her viser tallene, at en typisk børnefamilie i Aarhus i lejebolig med to indtægter og udgifter til to børn i børnehave og SFO ville kunne spare 6.399 kr. om året, hvis kommunen kørte med samme udgiftsniveau som i Vejle og brugte provenuet til at nedsætte skatten med 1,4 procentpoint.

LINK: Se alle tallene fra Cepos her

Også i de syv andre provinskommuner, som støtter kravet om mere udligning fra Aarhus, er der størst potentiale på udgiftsniveauet, viser Cepos-tallene.

I Randers vil en tilsvarende tobørns-familie kunne spare 17.705 kr. om året, hvis kommunen fulgte Vejles udgiftsniveau og dermed kunne nedsætte kommuneskatten med 3,9 procentpoint.

I de øvrige seks kommuner, der stå bag henvendelsen, lyder Cepos-tallene således.

"Pointen er at vise, at der i stort set alle kommuner er et betydeligt råderum, hvis man er villig til at tilpasse sit udgiftsniveau til Vejles," siger Martin Ågerup. Han tilføjer, at tallene er overordnede, og at Cepos foreløbig kun har undersøgt skoleområdet i detaljer.

"Vi begynder at kunne se, at udligningen har den uheldige konsekvens, at kommunerne ikke behøver at tilpasse sig til de ændringer, der sker i befolkningen. F.eks. fastholdes meget høje skoleudgifter på trods af faldende børnetal," påpeger Cepos-direktøren.

Angrebet fra de otte provins-borgmestre kommer på baggrund af store sparerunder i de berørte kommuner. Blandt andet skal Vordingborg spare 44 mio. kr. på næste års budget, og borgmestrene mener, at udligningsordningen, der årligt sender 900 mio. kr. til Københavns Kommune, skaber og udbygger et a- og et b-hold blandt kommunerne.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) anerkender, at København er et vækstlokomotiv, men han siger til Jyllands-Posten, at man skal sikre sig, at "lokomotivet ikke bare kører af sted uden alle vognene."

"Og dem er man desværre i fuld gang med at koble af i disse år," siger han til Jyllands-Posten.

Den påstand tilbagevises af Cepos-direktør Martin Ågerup, som kalder investeringerne i København for "naturlige".

"Det er naturligt at investere i infrastruktur der, hvor befolkningen er, men jeg anerkender den bekymring der kan være over, at der sker en stor tilflytning og flytning af arbejdspladser til Hovedstadsområdet. Der er bare intet, der tyder på, at overinvestering i velfærdssektoren modvirker den udvikling. Vi tror, at der skal andre ting til, f.eks. at Christiansborg forbedrer rammevilkårene for den type produktion, som der er basis for i dag i udkantskommunerne - industriproduktion og fremstillingsvirksomhed. Det er arbejdet folk flytter efter – ikke svømmehallerne," siger Martin Ågerup.

Han peger på, at stigningen i udligningen, der har fundet sted i udkantskommunerne siden kommunalreformen i 2007, har gjort det muligt for udkantskommunerne at øge deres serviceniveau, "så det faktisk er højere end i velhaverkommuner i København."

"Allerede nu har vi overudligning, altså udligning fra kommuner med lavere serviceniveau til kommuner med højere serviceniveau. Derfor er det, som Jacob Bundsgaard og andre borgmestre foreslår, ikke en farbar vej, for det skaber fuldstændigt skæve incitamenter til ikke at tilpasse sig til de faktiske vilkår. Dermed bliver vores velfærdsstat rasende dyr, og det sker uden at vi får ret meget for det som borgere."

Hvordan kan man skabe sunde incitamenter?

"Det kræver nok en større udligningsreform, hvor den marginale kommunale beslutning er noget, som den enkelte kommune og dens borgere selv betaler for. Hvis man beslutter at bruge nogle ekstra penge, er det i dag sådan, at det er alle mulige andre der skal betale for det, og det er ikke sundt."