Forskere: Plastik sviner massivt i danske farvande
Spiser du fisk, spiser du plastik, lyder budskabet fra bekymrede forskere.
Følger du det sunde råd med at spise fisk to gange om ugen? I så fald skulle du i princippet forhøje dine chancer for et langt liv.
Ifølge flere danske og internationale forskere bliver det dog et liv med plastik i kroppen. Det skriver fagbladet Ingeniøren.
I Skagerrak, Kattegat og Østersøen har svenske forskere fundet 3000 partikler plastik pr. kubikmeter. Det er dog ingenting i forhold til Nordsøen, hvor indsamlinger på strande har vist op til 1200 større stykker plastik for hver hundrede meter.
Plastik er flere hundrede år om at nedbrydes, og når farvandene er berørte, er fiskene det også, påpeger flere forskere.
Affald bliver til mikroplastik
"Vi ser plast alle vegne og ved, det har forfærdelige konsekvenser for store dyr som skildpadder og albatrosser. Derfor frygter vi, at det samme er tilfældet for mindre organismer," siger Jens T. Christensen, seniorforsker på Aarhus Universitet, til Ingeniøren.
Og det er netop her de danske fisk kommer ind i billedet. DTU Aqua har for eksempel gennemført en undersøgelse af forekomsten af plast hos danske sild og hvilling i det nordlige Storebælt. 30 pct. af dem havde plastikstykker på en længde op til 5 mm i kroppen.
Lignende resultater er set udlandet blandt sandorme, muslinger, torsk og makrel i bl.a. Nordsøen. Det er affald, som havene hvert år bliver tilført i tusindvis af ton, som nedbrydes til mikroplastik og spises af fiskene.
Globalt problem
World Economic Forum i Davos udpegede i sin 2014-rapport forurening med plastik i havet som en trussel mod fødekæden og menneskets helbred.
Plastikforureningen er nemlig ikke kun et dansk problem.
EU har for nylig besluttet at optage plast som indikator for miljøstanden i havstrategidirektivet, ligesom der er en øget interesse og bekymring omkring de enorme plastikøer, som flyder rundt i Stillehavet.
Mere viden
Den største af dem er større end den amerikanske stat Texas, og undersøgelser har vist, at man her finder 6 kg. affald for hver 1 kg. plankton.
Det væsentligste problem synes dog lige nu at være, at man ikke ved, hvilke konsekvenser de store mængder plastik har for fiskene og for vores maver.
"Vi er nødt til at få mere viden om det her potentielle problem. Voldsomme mængder plastic drøner direkte gennem rensningsanlæggene og ud i vores fjorde," siger Torkel Gissel Nielsen, professor på DTU Aqua til Ingeniøren.