Fortsæt til indhold
Indland

Intern Se og Hør-plan førte til brug af livsfarlige paparazzimetoder

På grund af fald i indtjeningen vedtog Se og Hørs ledelse for fire år siden en paparazzistrategi, der ifølge kilder har ført til livsfarlige biljagter og systematisk overvågning af kendte personer.

Matias Seidelin | Lasse Lavrsen | Orla Borg

Et internt strategioplæg fra Se og Hør fra april 2010 afslører, hvordan ledelsen på ugebladet systematiserede jagten på de kendte i en sådan grad, at det ifølge kilder kunne have bragt andre folks liv i fare.

Strategien har ifølge den tidligere medarbejder på bladet Ken B. Rasmussen, der selv deltog i jagterne, ført til situationer, der let kunne have ført til trafikulykker. Det var eksempelvis tilfældet ved en biljagt på kendissen Anni Fønsby få måneder efter vedtagelsen af strategien. Kort før strategien blev nedfældet, var en biljagt på prinsesse Marie i Geneve også tæt på at føre til en trafikulykke.

Begrundelsen for den ny strategi var at tjene flere penge, fremgår det af dokumentet, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af. Papiret omtaler »et kraftigt fald i oplaget« og konkluderer, at »hvis ikke der gribes effektivt ind, er Se og Hør inden for en overskuelig årrække ikke længere en væsentlig spiller på ugebladsmarkedet«. Af planen fremgår det også, at en aggressiv paparazzistrategi skal være »sat i system«, og at fotografer og journalister skal følge »de mennesker, som vi har sværest ved at få i bladet på normal vis«.

Desuden skulle der bruges »ekstern research«, hvilket ifølge Jyllands-Postens oplysninger blandt andet indbefattede den såkaldte tys-tys-kilde i Nets.

Strategien førte ifølge flere kilder til døgnovervågning af kendte. Der skulle også oprettes »en database over, hvor de kendte færdes«.

Pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole siger, at systematikken i planen er afgørende for kommende retssager, som kendte kan anlægge mod Se og Hør.

»Det dokumenterer, at Se og Hør helt systematisk har ønsket at overvåge de kendte,« siger Oluf Jørgensen og henviser til en dom fra menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2004, hvor prinsesse Caroline fra Monaco vandt en sag mod flere tyske magasiner, som havde fotograferet hende på en ferie med hendes børn. I dommen blev der lagt vægt på, at der netop var tale om en systematisk overvågning.