Dansk gidsel: Endelig sker der noget

Knap et år efter at gidslerne Søren Lyngbjørn, Eddy Lopéz og deres filippinske kolleger blev løsladt efter 838 dage i somaliske piraters fangenskab, vil Enhedslisten have Danmarks gidsel-strategi endevendt.

Partiet har ifølge Ritzau bedt om at få gidslernes sag sat på dagsordenen i Udenrigspolitisk Nævn, og nævnets formand, Mette Gjerskov (S), bakker op om, at der er behov for at diskutere, hvordan de danske myndigheder bedre kan hjælpe danske statsborgere, der tages som gidsler i udlandet.

Spørger man det frigivne gidsel Søren Lyngbjørn, er det på høje tid, at der fra politisk hold bliver taget stilling til, hvad man bør gøre anderledes, næste gang en dansk statsborger bliver taget som gidsel.

»Det vil da kun være godt, hvis der kunne komme andre boller på suppen i fremtiden. Det vil jeg i hvert fald ønske for andre danskere, der havner i samme situation. At de måske kan få den hjælp, vi ikke fik,« siger Søren Lyngbjørn fra sit hjem på Ærø.

Enhedslisten vil bl.a. nedsætte et såkaldt piratgidselråd, der skal bestå af særligt kyndige mennesker, der skal kobles på sagen, hvis ikke der sker fremskridt i forhandlingerne inden for de første tre til seks måneder af en gidseltagning. Derudover vil partiet have både rederiet Shipcraft, Udenrigsministeriet og efterretningstjenesternes rolle i sagen endevendt for at se på, hvad der kan gøres anderledes, næste gang en dansker bliver taget som gidsel.

»Tåbeligt forbud«

For nylig beskrev Jyllands-Posten, hvordan den nu afgående oberst Lars Møller, hele otte måneder før gidslerne blev løsladt, gik i gang med at planlægge en redningsaktion, men ifølge obersten fik Forsvarskommandoen direkte ordre fra Forsvarsministeriet om at stoppe planlægningen og indsamlingen af de nødvendige efterretninger.

For i modsætning til eksempelvis amerikanerne eller franskmændene går den danske stat ikke ind og laver militære redningsaktioner for at få sine statsborgere ud af gidselsituationer i udlandet. Til det siger Søren Lyngbjørn:

»Det er da fuldstændig tåbeligt, at forsvaret ligefrem fik forbud. Gennem hele sagen var vi da dødtrætte af, at vi ikke tilfældigvis var amerikanere. Men vi vidste godt, at nej – den slags gør Danmark ikke.«

Alt andet lige er der jo en risiko forbundet med en redningsaktion. Ville du, med det in mente, alligevel ønske, at det danske forsvar havde forsøgt at lave en redningsaktion?

»Ja, for fanden. For jo længere tid vi sad der, desto større var risikoen for, at vi døde af alle mulige andre årsager: ved et uheld, pga. sygdom eller i forbindelse med, at andre grupper ville prøve at stjæle os. Så ja, der er en risiko forbundet med en redningsaktion, men det er en risiko, jeg var villig til at tage, hvis det til gengæld havde betydet, at det danske militær kom os til undsætning.«