Fortsæt til indhold
Indland

Hvorfor må der ikke være en terrasse her?

Naturstyrelsen får kritik for manglende tilladelser til småting i strandbeskyttelseszonen. Anna Solveig Rosengreen fik nej til et højbed og en terrasse omkring 120 m fra vandkanten ved Lovns Bredning i Limfjorden.

Axel Pihl-Andersen

Borgerne forstår det ikke, og det gør professor i miljøret Peter Pagh, Københavns Universitet, heller ikke:

Så snart det er inden for strandbeskyttelseslinjens 300 m (100 m i bebyggede områder) til vandkanten, lyder der fra Naturstyrelsen ofte et rungende nej, hvad enten det er placeringen af en bænk, en bålplads, en beachvolleybane, et sæt havemøbler, en terrasse eller et højbed.

»Styrelsens praksis er fuldstændig forrykt, og man mangler i den grad proportioner i afgørelserne. I dag kan du reelt sidde på en bænk og få at vide, at du ødelægger miljøet, mens du samtidig kan iagttage en 150 m høj vindmølle, der har fået lov til at stå lige i strandkanten,« siger Peter Pagh. Han mener, at den meget restriktive tolkning af loven er gennemgående.

»Det ligner et beskæftigelsesprogram til alle de mennesker, som man har ansat til at genere folk med ligegyldigheder,« siger han.

Naturstyrelsens praksis kender Anna Solveig Rosengreen alt til. På slægtsgården ved Lovns Bredning i Limfjorden har hun fået besked om at fjerne en nyanlagt terrasse og et højbed i forlængelse af ejendommen ca. 120 m fra vandkanten.

»Jeg forstår ingenting. Det er grotesk, at Naturstyrelsen blander sig i, hvad der sker uden for min køkkendør,« siger hun.

Borgmesteren i Vesthimmerlands Kommune, Knud Kristensen (K), mener, at Naturstyrelsens praksis er med til at spænde ben for udviklingen i Udkantsdanmark, hvor Anna Solveig Rosengreen forsøger sig med »kvalitetsturisme«.

»Det er det glade vanvid, og det er så grinagtigt, at det gør helt ondt. Det gør mig rasende at høre, hvordan man kuler sådan en lille pige, der i stedet burde have en medalje for det, hun gør,« siger borgmesteren.

Lena Kongsbach, der er fungerende chef i Naturstyrelsens afdeling Det åbne Land, forstår godt, at borgere kan blive vrede, men understreger, at man administrerer efter lovens intentioner.

»Vi er bundet af lovgivningen og af den praksis, der bliver lagt af Natur- og Miljøklagenævnet. Og strandbeskyttelseszonen er altså en forbudszone, der bliver administreret meget restriktivt,« siger hun.

Minister står vagt

Den nye miljøminister, Kirsten Brosbøl (S), støtter i en mail til Jyllands-Posten den restriktive linje og understreger, at der gives flere dispensationer end afslag.

»Strandbeskyttelseslinjen betyder, at Danmarks kyster i dag er blandt Europas perler, og det er dem, som turisterne kommer for at opleve. Jeg vil derfor stå vagt om strandbeskyttelseslinjen,« siger hun.

Venstres og Dansk Folkepartis miljøordførere, Henrik Høegh og Jørn Dohrmann, mener, at eksemplerne lyder urimelige, og sidstnævnte vil have lavet lovgivningen om.

»Det skriger jo til himmelen. Hvis der ikke kan administreres anderledes, må vi have lavet loven om,« siger Dohrmann, mens Henrik Høegh opfordrer myndighederne til i højere grad at bruge deres »snusfornuft«.