Mystiske cirkler er endelig opklaret
Landingsmærker fra rumvæsener var i spil. Forklaringen var dog en helt anden.
Billeder af mystiske cirkelformationer ud for Møns Klint dukkede første gang op i 2008.
Vi har undersøgt det mudder, der samles inde i ålegræscirklerne og kan se, at det indeholder et stof, der er giftig for ålegræsset.Marianne Holmer og Jens Borum, Biologer fra henholdsvis Syddansk Universitet og Københavns Universitet undersøgt
Helmuth Christensen fra Vordingborg var taget på tur til Møns Klint den 21. maj 2008. Her tog han billeder ud over vandet neden for de høje kalkklinter.
Billederne viste tydeligt cirkelformationer i vandet, og derefter begyndte billederne hurtigt at florere i medierne.
Forklaringerne gik på alt fra bombekratere fra Anden Verdenskrig til landingsmærker fra rumvæsener.
Men først nu - næsten seks år senere - kan forskere endelig give den fulde videnskabelig forklaring på, hvordan cirklerne var opstået.
Cirklerne er ålegræs
Der er desværre ikke noget mystisk ved cirklerne, og E.T. er altså ikke landet i Danmark.
Biologer fandt hurtigt ud af, at cirklerne bestod af ålegræsplanter i det lave vand.
Men deraf opstod et nyt spørgsmål, for ålegræs plejer at vokse i store sammenhængende områder, og altså ikke i cirkelformer.
Og det har biologerne Marianne Holmer fra Syddansk Universitet og Jens Borum fra Københavns Universitet undersøgt.
Planterne bliver angrebet af gift
”Vi har undersøgt det mudder, der samles inde i ålegræscirklerne og kan se, at det indeholder et stof, der er giftig for ålegræsset.
Dette mudder findes kun inde i cirklen, så det er altså kun her, at planterne bliver angrebet af gift”, forklarer Marianne Holmer og Jens Borum.
Giften, der angriber planterne, er sulfid, og det fremkommer på havbunde, hvor ilt forsvinder. Og havbunden ud for Møns Klint er netop kalkrig og jernfattig.
Det kan også ske, når der ryddes arealer ved kysten. Dette er eksempelvis et problem i Australien, hvor byer vokser hurtigt langs kysterne.
"De fleste steder bliver mudderet skyllet væk fra den golde havbund, men ligesom træer kan holde på jord på en udsat bjergskråning, kan ålegræsplanterne holde på mudderet. Derfor bliver der samlet koncentrationer af sulfidholdigt mudder blandt ålegræsplanterne," siger biologerne.
Kan sammenlignes med hekseringe på græsplæner
Ved den yderste kant af cirklerne ved Møns Klint er mudderlaget meget tyndt, og derfor er der ikke ophobet sig så meget gift.
Men lidt inde mellem planterne bliver mudderlaget tykkere, og derved kan sulfiden ophobes til giftige koncentrationer.
Ålegræs vokser på den måde, at planten formerer sig med udløbere. På den måde danner hver en plante en cirkelformet bevoksning.
"Det er altså vækstformen, der giver cirkelformen. Når den formodede forgiftning begynder at virke, starter den i den ældste og dermed inderste del af populationen, fordi der sker en øget frigivelse af det giftige sulfid og optagelse i planterne på grund af akkumulering af mudder.
Slutresultatet er cirkelformen, hvor kun randen af cirklen overlever – ligesom hekseringe i en græsplæne," siger forskerne.