Hvorfor må mormor ikke dø?

Tre voksne børnebørn til den 91-årige Doris Jensen har forgæves bedt om at få stoppet for sondemaden til den ældre kvinde, så hun kan få lov at dø.

Familien har i det seneste års tid ikke kunnet komme i kontakt med Doris Jensen, der har haft tre blodpropper og alene har overlevet i kraft af sondemad i de seneste fem år.

Et af børnebørnene, Stinne Madsen, 39 år, siger:

»Det er ikke en værdig tilværelse for min mormor. Hun har selv – da hun var åndsfrisk – givet udtryk for, at hun aldrig ville ende som en grøntsag, som hun har sagt det. Derfor mener vi, at der bør slukkes for sondemaden, så hun kan få lov at dø.«

Den praktiserende læge har over for familien afvist at ændre på behandlingen med den begrundelse, at man ikke sulter folk ihjel i Danmark.

Sagen viser, at der er behov for en debat om passiv dødshjælp både blandt befolkningen og i lægekredse, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen:

»Der er mange muligheder inden for reglerne for passiv dødshjælp, som vi har i dag. De udnyttes efter min overbevisning ikke i fuldt omfang.«

Også medlem af Etisk Råd dr. med. Poul Jaszczak efterlyser mere offentlighed om dilemmaerne.

»Vi bliver nødt til at have en mere grundlæggende debat om, hvad læger kan og ikke kan foretage sig i forhold til mennesker, der holdes mere eller mindre kunstigt i live. Der er brug for meget mere viden om problemstillingen,« siger han.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er enig.

»Der er rigtig mange danskere, der ikke kender til regler og fakta omkring passiv dødshjælp, ligesom der er mange, som ikke har drøftet med deres familie, hvad de selv ville gøre, hvis de kom i en situation, hvor det kunne komme på tale. Folk skulle overveje at oprette et livstestamente, så de pårørende ikke kommer til at stå i den situation, der er beskrevet her,« siger sundhedsministeren.

Omkring 88.000 danskere har oprettet et livstestamente i Livstestamenteregisteret, hvor de har kunnet angive, i hvilke situationer de ikke ønsker, at behandlingen af dem skal fortsætte.