Sundhedschefer kritiserer lægerne
Praktiserende læger ved ikke nok om den kommunale sundhedsopgave, som de i dag er en del af, mener et flertal af sundhedscheferne.
Ud af narkosen og hjem i dagligstuen til den kommunale hjælp. Den hurtige hjemsendelse fra sygehuset er en del af den nye virkelighed i kommunerne, men hverken de kommunale sundhedsmedarbejdere eller de praktiserende læger er tilstrækkeligt oppe i omdrejninger til at klare den nye situation.
Kritikken kommer fra landets sundhedschefer, hvoraf mere end halvdelen – 57 pct. – ifølge en undersøgelse i kommuneforeningen KL’s nyhedsmagasin, Momentum, mener, at de praktiserende læger ved for lidt om de kommunale opgaver og tilbud på sundhedsområdet.
Samtidig kritiserer et flertal af sundhedscheferne både nyuddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter for at halte bagefter.
»Vi samarbejder med 25 læger i vores kommune, og alene det at komme igennem til dem er vanskeligt. De er jo søde og rare, men den samarbejdende sundhedstrekant, der skal være mellem sygehuse, kommuner og borgernes egen læge, er skæv, fordi den praktiserende læge ikke bidrager ligeværdigt,« siger sundhedschef Ulla Callesen fra Høje-Taastrup Kommune.
Hun peger bl.a. på, at lægerne er for hurtige til at indlægge patienter, som de selv kan håndtere, og at lægerne er svære at hive ud til lægebesøg i hjemmene.
Ny pleje stiller nye krav
I Ældre Sagen genkender underdirektør Michael Teit Nielsen problemerne. Han hæfter sig ved, at moderne ældrepleje stiller helt nye krav til sundhedsmedarbejdere, praktiserende læger og sygehuse.
»Kommunerne er gået i gang med det nye med at forebygge indlæggelser og træne de ældre til at klare mere selv – men uden at have personalet med. Det tjener dem til ære, at sundhedscheferne faktisk indrømmer det. Men det kræver altså helt andre kompetencer at motivere og træne ældre end blot at udføre tingene for dem, som man har gjort indtil nu,« siger han.
At udviklingen er gået stærkt, medgiver Anny Winther (V), formand for KL’s socialudvalg.
»Vi er nok blevet overhalet af udviklingen. Det, som var godt for to år siden, har ændret sig. Kommunerne skal kunne så meget mere nu, hvor patienterne bare lige er inde at vende på sygehusene, og det kræver ændret fokus i alle sundhedsuddannelser,« siger Anny Winther. Hun henviser til, at KL er på vej med et uddannelsespolitisk udspil på det område.
»Når det gælder lægerne, skal vi have bygget en meget bedre bro til dem, for vi kan ikke undvære deres viden og medspil hos borgere, der kræver fortsat behandling,« tilføjer hun.
Lægerne vil gerne inddrages
Som formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er Bruno Meldgaard Jensen ikke uenig i, at de store ændringer på sygehusområdet har konsekvenser i den primære sundhedstjeneste.
»Selvfølgelig skal vi kunne noget andet end tidligere, men mens man har brugt milliarder af kroner på at skabe en ny struktur med supersygehuse, har der ikke været tilsvarende opmærksomhed eller økonomi til ændringer i det nære sundhedsvæsen, som vi er en del af,« siger han.
Bruno Meldgaard Jensen understreger, at lægerne gerne vil inddrages mere.
»Men der skal skabes plads i praksis til nye opgaver, for der er sådan set nok at se til allerede,« siger han med henvisning til forhandlingerne om en ny overenskomst.
Deltag i debatten.
Er du enig i, at lægerne ikke ved nok om den kommunale sundhedsopgave?