Hver femte læge går tabt
Det er »rystende«, at så mange læger ikke bliver til gavn for patienterne, mener Lægeforeningen.
Omkring hver femte læge kommer ikke i gang med sit speciale inden for den normerede tid på fire år, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Uden et speciale kan de hverken få fast arbejde på et sygehus eller i en lægepraksis, og dermed går de reelt tabt for sundhedsvæsenet.
På sigt vil det få konsekvenser for danske patienter, mener Lægeforeningen.
»Det er et rystende højt tal, at op mod hver femte ikke får en speciallægeuddannelse. Gode læger bliver tabt for vores sundhedsvæsen, og det er frustrerende, når vi samtidig kan se frem til en mangel på speciallæger,« siger Mads Koch Hansen, formand i Lægeforeningen.
Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser ikke, hvorfor hver femte læge falder fra. Men nogle rejser angiveligt til udlandet, mens andre får job i medicinalindustrien.
En stor del af frafaldet skyldes dog den fireårsregel, som Lars Løkke Rasmussen (V) indførte i sin tid som sundhedsminister i VK-regeringen, mener lægerne.
Før den tid var der ingen frist for, hvornår læger skulle specialisere sig. Men med reglen blev der sat en frist på fire år.
»Det var den daværende regerings behov for at vise handlekraft for at få folk til hurtigt at blive speciallæger. Det er i den grad dumpet,« siger Mads Koch Hansen.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er dog ikke indstillet på at afskaffe reglen.
»Jeg er ikke gift med selve reglen, men jeg er gift med det formål, at vi skal have lægerne igennem nogenlunde hurtigt, og vi skal have en spredning både på specialer og geografisk, og jeg synes faktisk, at reglen har virket,« siger hun og peger på, at der bl.a. er uddannet flere speciallæger inden for psykiatri.
Venstre mener derimod, at tiden er inde til at justere.
»Situationen er en anden i dag, så vi er klar til at lave ændringer,« siger sundhedsordfører Sophie Løhde (V).