Udgravningerne til dronningens gravkrypt er begyndt

Udgravningerne til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. og Hans Kgl. Højhed Prinsgemalens gravkrypt i Sankt Birgitte kapellet i Roskilde Domkirke er begyndt. Der er ikke en fast tidsplan for, hvornår krypten skal være klar. Arkæologerne forventer at bruge en måneds tid, inden ingeniørerne kan tage over. Men det er umuligt at vide, hvor mange forsinkelser arkæologerne støder ind i, når de graver sig ned gennem fortidens forhindringer af knogler, tidlige fundamenter og grave.

»Vi regner ikke med at finde noget, men det ville være rigtig sjovt, hvis vi støder på spor efter den trækirke, vi mener oprindeligt stod her,« siger Henriette Rensbro fra Nationalmuseet, mens hun står med en knogle, der lige er dukket op i det øverste jordlag, og som hun vurderer til at tilhøre et menneske, der levede for 500 år siden.

Når den underjordisk krypt står færdig, er den i stand til at rumme to kister, der skal sænkes ned i.

Kongernes kirke

Visse kilder placerer Harald Blåtand og Svend Tveskæg i kirken. Men Svend Estridsen, der døde omkring 1076, er den første konge, man med nogenlunde sikkerhed kan føre til kirken. Siden Christian 3. døde i 1559 er en ubrudt række af konger stedt til hvile her. Regentparret har, som de første siden Christian 4. byggede sit eget kapel, selv haft indflydelse på, hvor de skal ligge.

Lektor ved Saxo instituttet ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller mener, at valget af Sankt Birgitte kapellet er oplagt.

»For det første er det et af de få steder i kirken, hvor der er plads. Samtidig var Margrete 1. knyttet til Birgittinerordenen som blev grundlagt af Sankt Birgitta. Det er en historisk reference, som Dronningen uden tvivl er bevidst om,« siger Jes Fabricius Møller.

Bjørn Nørgaards sarkofag

Over krypten skal Bjørn Nørgaards sarkofag markere regentparrets sidste hvilested. Han blev inspireret til sarkofagen, da han vandrede ned ad kirkeskibet gennem de århundreder, politiske spændinger, tragedier og kærlighedshistorier, som gravmælerne også repræsenterer.

»Jo nærmere jeg kom nutiden, desto mere anonyme blev sarkofagerne. Det har noget at gøre med den moderne opfattelse af døden. Den er ikke noget, vi praler af. Det slog mig også, at alle sarkofagerne er lukkede. Men jeg tænkte, vi lever i et demokrati, der er kendetegnet ved sin gennemsigtighed, og derfor er sarkofagen, som egentlig er en kenotaf, transparent. Samtidig er døden i kristendommen også transparent. Den er ikke endelig, men en overgang til en anden tilstand,« siger Bjørn Nørgaard.

Der er uvist, hvornår krypten er færdig, men Bjørn Nørgaards sarkofag skal stå klar i 2017.