Hjertelæges hemmelige konto kunne have været afsløret for halvandet år siden

Rigshospitalet kastede for halvandet år siden et stort net ud for at afsløre ansattes uautoriserede brug af hospitalets navn og adresse på deres bankkonti, men operationen mislykkedes.

Overlæge Peer Grandes private konto i Danske Bank blev således ikke opdaget. Kontoen, som den nu suspenderede hjertelæge havde oprettet i Rigshospitalets navn, brugte han i hemmelighed og i strid med reglerne til at modtage penge fra MSD, en af verdens største medicinalvirksomheder.

Nu varsler Rigshospitalets ledelse nye kontrolsystemer for at forhindre fusk med forskningsmidler.

»Det bliver konsekvensen af denne sag. Ingen tvivl om det,« siger Jannik Hilsted, lægelig direktør på Rigshospitalet.

Medicinalvirksomheden MSD har overført mindst 933.126,60 kr. til Peer Grandes private konto i Danske Bank i forbindelse med et klinisk forsøg, som den nu hjemsendte hjertelæge har udført på Rigshospitalet. Det verdensomspændende forsøg er finansieret af MSD. Ifølge reglerne skulle virksomheden have indbetalt pengene til Rigshospitalets konto i Nordea, som altid skal bruges i forbindelse med eksternt finansierede kliniske forsøg.

Skyggekonto

Rigshospitalet har politianmeldt Peer Grande for bedrageri med eksterne forskningsmidler på grund af Jyllands-Postens afsløring af de hemmelige pengestrømme og overlægens private konto, som hospitalet ikke havde kendskab til.

MSD satte pengene ind på en konto, som Peer Grande har rådet over siden 1980’erne, da lægerne selv kunne forvalte de penge, som typisk medicinalvirksomheder betalte for at få foretaget kliniske forsøg. Først i 1999 blev der indført fælles regler om, at pengene til eksternt finansierede kliniske forsøg altid skal indbetales til en særlig konto, som Rigshospitalet administrerer.

Kontakt til banker

Men i stedet for at bruge hospitalskontoen har MSD altså sat pengene ind på Peer Grandes private konto, der var oprettet i Rigshospitalets navn og adresse og med Peer Grande som den, der kunne hæve på kontoen.

Det var netop sådanne konti, som Rigshospitalet forsøgte at identificere, da hospitalet i december 2011 henvendte sig til ni danske banker og sparekasser for at få oplysninger om konti eller depoter, hvor Rigshospitalets navn, adresse, cvr- eller se-nummer blev brugt. I sit svar nævnte Danske Bank intet om Peer Grandes konto.

»Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med, at vi ikke fik noget at vide om denne konto,« siger Jannik Hilsted, lægelig direktør på Rigshospitalet:

»Vi spurgte jo, fordi vi gerne ville være sikre på, at tingene foregår rigtigt, og det kunne have løst noget af problemet, hvis vi havde fået en melding om, at der var denne skyggekonto. Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke fik det at vide, men det må vel betegnes som en smutter,« siger Jannik Hilsted.

Tavshedspligt

Danske Bank afviser, at der er tale om en smutter. Det handler om, at banken har tavshedspligt.

»Vi kommenterer ikke på konkrete kundeforhold, da vi har tavshedspligt i henhold til lovgivningen. Det indebærer generelt, at vi blandt andet ikke kan udlevere oplysninger til en virksomhed om medarbejdernes eventuelle kontoforhold,« hedder det i en mail fra Danske Banks presseafdeling.

Ifølge Rigshospitalet skete henvendelsen til bankerne ikke på baggrund af konkrete mistanker om snyd, men som led i en generel gennemgang af hospitalets konti.

I sit svar til Rigshospitalet, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, henviste Danske Bank ikke til sin tavshedspligt. Banken oplyste i stedet to kontonumre, der hørte under Rigshospitalets finanskontor og kantine.

De øvrige banker og sparekassers svar afslørede ifølge Rigshospitalet heller ikke uautoriseret brug af hospitalets navn og adresse.

Nye kontrolsystemer

Rigshospitalet vil nu stramme op på kontrollen med, hvordan forskningsmidler administreres. Hvordan det konkret skal ske, tør Jannik Hilsted ikke sige endnu.

»Vi skal finde ud af, hvad der skal til, for at vi får en passende grad af sikkerhed, så det her ikke gentager sig. For det er klart, at det ikke går på denne måde. Når der sker sådan noget som det her, bliver man nødt til at lave yderligere bureaukratisering og yderligere kontrolsystemer. Det bliver konsekvensen,« siger Jannik Hilsted.

Kunne man forestille sig en frit-lejde-aktion, hvor lægerne uden at blive straffet fortæller om eventuelle hemmelige konti?

»Nej, det skulle ikke være nødvendigt. Enhver, som har læst Jyllands-Posten søndag, vil være helt opmærksom på, at det her ser vi meget alvorligt på. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at vi har behov for yderligere pædagogiske tiltag,« siger Jannik Hilsted.