Sommertid sparer ikke strøm
Der er ingen elbesparelse ved at holde sommertid. Kun ekstra arbejde til urmagere og landmænd, der skal lære køer og grise at sove en time længere.
Til gengæld giver sommertiden mere velvære til de fleste mennesker. I nat går vi over til vintertid.
Da Danmark i begyndelsen af 1980'erne indførte sommertid, var et af de vigtigste argumenter, at det ville spare strøm, fordi vi blev tvunget til at stå tidligere op og derfor brugte mindre lys.
Men da EU i 1996 rykkede sommertiden, så den nu først slutter i slutningen af oktober, blev hele den gevinst sat overstyr, forklarer afdelingsleder Jørn Mikkelsen fra elforsyningsselskabet Eltra.
»Da vi indførte sommertiden, regnede vi ud, at man sparede cirka en halv pct. på strømforbruget. Men ved at udvide sommertiden med en måned, har vi i oktober et merforbrug, der sluger næsten hele gevinsten. Derfor er vores vurdering, at vi nu - energimæssigt - er tæt på nul,« fastslår Jørn Mikkelsen.
»I forhold til Solens stilling på himlen ville det være mere korrekt at skifte over til vintertid en måned tidligere.«
Selv om der i dag ikke er nogen energibesparelse, er Jørn Mikkelsen dog selv en varm tilhænger af sommertiden.
Protestforening
Der er imidlertid en række danskere, der er så trætte af sommertiden, at de har dannet Landforeningen mod Sommertid. Afdelingsleder Kjeld Krageskov, der til dagligt arbejder i socialsektoren i Vestsjællands Amt, var med til at starte den utraditionelle forening:
»Vi er modstandere af, at man ændres vores tid. Det tjener ikke noget formål. Derimod generer det mange mennesker. Mange får en slags jetlag og vågner på forkerte tidspunkter. Nogle læger mener desuden, at sommertiden kan være en del af forklaringen på, at der bliver konstateret flere vinterdepressioner,« lyder det fra Kjeld Krageskov.
»Man siger, at sommertiden giver længere sommeraftener, men de senere år har vi oplevet, at folk ikke har kunnet nå at få kølet deres huse ned, inden de skulle i seng. Det ville de have kunnet, hvis de havde haft en time mere. Landmænd har også problemer, fordi de har svært ved at få køerne til at forstå, at de skal stå op en time tidligere. Ligesom mange mennesker lever dyrene efter deres eget indre ur. Jeg skal selve bruge 14 dage på at vænne mig til sommertiden,« forklarer Kjeld Krageskov.
Urmagerne får travlt
Også i Norge, Sverige og Frankrig er der foreninger, der bekæmper sommertiden. I Danmark er der omkring 200 medlemmer af Landsforeningen mod Sommertid.
For en enkelt befolkningsgruppe har sommertiden en helt speciel betydning: Urmagerne.
Urmager Claus Damkjer, der er medejer af Uhrmageriet i Århus, regner således med at få dobbelt så mange kunder som normalt de kommende dage.
»Vi kan mærke, når vi skifter fra sommer- til vintertid. Mange folk kan eller tør ikke selv stille på deres eget ur. Derfor kommer de ind til os for at få hjælp. Der er dog også ure, der går i stykker, når man begynder at stille på dem. Derfor får vi nogle travle dage i næste uge.«
200 ure skal stilles
Claus Damkjer har selv mindst 200 ure i forretningen, som han skal have stillet mandag morgen.
Der findes dog en række radiostyrede ure, der selv stiller tiden frem og tilbage. Det er ure, der bliver styret af en radiomodtager placeret i Frankfurt i Tyskland og som bliver reguleret ved hjælp af et avanceret atomur. Således er mange af de ure, vi møder i gågaden, i rådhusets tårn, i kirken og lignende steder i dag styret af en radiosender placeret i det sydlige Tyskland.
Claus Damkjer er dog mest begejstret for de gode, gammeldags mekaniske ur, der skal trækkes op ved håndkraft, og hvor det er visere og tandhjul, der bestemmer tiden.