Fortsæt til indhold
Digitalt

Bærbar DAB med lang, lang spilletid

Lyt til DAB-radio i et døgn i træk på én opladning fra en norsk frækkert af en bærbar radio.

John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

Den kompakte DAB-radio Pinell Go byder på nordisk design og lang udholdenhed. Det indbyggede genopladelige batteri giver musik i over 24 timer i haven, på skituren, i bilen eller på stranden.

LÆS OGSÅ: Xbox kan komme på andre hænder

Pinell kommer fra Norge. Designet er skabt af den kun 29-årige Andreas Erlandsen, der allerede i 2011 vandt en Red Dot design award for sit arbejde.

Det har taget halvandet år at udvikle Pinell Go fra den første prototype. Det har blandt andet givet lækre detaljer som indsnævringen på midten, så den er let at gribe om med en hånd. Indgang for eksterne lydkilder, så du for eksempel kan afspille musikken fra din mobil via den medfølgende røde stofledning.

LÆS OGSÅ: Star Wars som sofastykker og 8-bit-spil

Pinell Go kan både modtage FM, DAB og DAB+. Netop modtagelsen af DAB+ er vigtigt, da Danmarks Radio slukker for det almindelige DAB-signal ved udgangen af 2014 for at gå over til det nye DAB+-signal. Brancheforeningen for Forbrugerelektronik forventer i den forbindelse, at omkring 600.000 DAB-radioer i Danmark skal udskiftes.

LÆS OGSÅ: Disse underbukser forhindrer dine prutter i at lugte

Pinell Go fås i hvid, sort, rød og grøn.

Fakta:

  • DAB, DAB+ og FM RDS
  • OLED-display
  • Over 24 timers batteritid
  • Separat bas- og diskantkontrol
  • Lydindgang og -udgang for hovedtelefon
  • Medfølgende rød stofledning, til eksterne lydkilder
  • Tre forskellige rejseadaptere følger med

Pinell Go fås i danske butikker fra januar til en pris på 1.799 kr.