Fortsæt til indhold
Digitalt

Fjern programmerne fuldstændigt

Få uønsket software helt væk på din Windows-computer.

Datatid

1. Brug Windows-metoden

Generelt bør af-installation via Windows være nok til at fjerne software fra din pc. Det gør du ved at åbne amuletten Søg og skrive ”Kontrolpanel” i søgefeltet. Tryk ”Enter” for at åbne. Klik på ”Fjern et program” i kategorien ”Programmer”. Her får du vist en lang liste over dine installerede programmer.

2. Standardproces

Klik på programmet, du vil fjerne, og vælg ”Fjern”. Hvert stykke software har sin egen unikke ”uninstaller”, så processen kan være lidt forskellig, men normalt er det en ganske enkel proces.

Klik på en række ”Ja” og ”Næste”, og programmet er væk. Eller, det er i hvert fald idéen.

3. Hent Install Monitor

Lad os nu prøve den mere avancerede metode. Hent programmet Install Monitor, som findes på www.mirekusoft.com/downloads.

Vælg den korrekte Windows-version (32-bit eller 64-bit). Kør filen, når den er hentet. Følg anvisningerne for at installere Install Monitor.

4. Færdiggør installationen

Når installationsprogrammet dukker op, klikker du på ”Next”. Læs licens-aftalen og accepter den. Klik på ”Install” for at færdiggøre processen.

Herefter klikker du på ”Finish” for at køre programmet den første gang. Du får nu en liste over dine programmer som den i Windows Kontrolpanel.

6. Fjern et program

Du kan bruge Install Monitors på samme måde som Windows Kontrolpanel. For eksempel ved at højreklikke på et program og vælg ”Uninstall” for at fjerne det.

Med funktionen ”Search Online” kan du finde ud af mere om det program, du vil fjerne. Hvis din søgning angiver, at programmet er afgørende, er det klogt at lade det være, hvor det er.

7. Komplet rengøring

Selv efter af-installation kan du stadig finde programmet på oversigten, men overstreget, hvilket betyder, at det er fjernet. Højreklik på det overstregede program og vælg ”Clean Up”.

Install Monitor forsøger herefter at fjerne eventuelle rester fra den tidligere installation. Dette kan være alt fra midlertidige filer til poster i registreringsdatabasen og uvedkommende mapper.

8. Foretag nye installationer

Install Monitor kører i baggrunden på alle tidspunkter, også selvom programmet ikke er åbent. Du kan teste dette ved at afinstallere et program.

Luk derefter Install Monitor. Installer programmet igen og kør Install Monitor. Det fanger programmer, og advarslen i højre spalte bør være forsvundet.

9. Få mere information

Klik på det program, du lige har geninstalleret, og vælg fanen ”Content” nederst på skærmen for at se de mapper og yderligere filer, som er blevet installeret.

Da Install Monitor ved, hvad der er installeret og ændret, kan du være sikker på, at næste gang du afinstallerer og rydder op, vil programmet være totalt slettet.

10. Hold din pc frisk

Du er færdig. Med Install Monitor har du ikke kun et program. Du har tilføjet et nyt, ekstra lag beskyttelse, der vil holde din harddisk ren og ryddelig og hjælpe med til, at din pc kører problemfrit.

Vi anbefaler, at du fremover undgår Windows Kontrolpanel, så Install Monitor kan holde sine optegnelse ajour, og du kan nyde en dejlig, frisk pc.