Lad eksperten tale, men gør det klart, om det er holdning eller viden

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Nej. Smykkeloven fik ikke turisterne til at holde sig væk fra Danmark. Det står nu klart, efter at VisitDenmark har undersøgt sagen. 2016, da smykkesagen blev heftigt omtalt i internationale medier, blev et rekordår for dansk turisme.

Det skortede ellers ikke med tilkendegivelser fra eksperter, om hvor skadeligt smykkelov og dansk udlændingepolitik ville være for Danmarks omdømme. Lektor Mads Mordhorst fra Copenhagen Business School sagde til Ritzau, at Danmark begyndte at få et ry som et land, der havde nok i sig selv. »Vi får sværere ved at tiltrække ressourcer som eksempelvis turister,« lød det fra lektoren, som blev præsenteret som en af Danmarks førende forskere i nationers brands.

Her skal ikke rejses tvivl om lektorens forskning. Men det må være berettiget at beskæftige sig med, hvilke skadevirkninger det kan få, når han og andre eksperter udtaler sig mere eller mindre skråsikkert om forhold, som viser sig ikke at holde vand. Man kan få den mistanke, at eksperten træder ud af sin rolle som ekspert og ind i rollen som meningspåvirker og samfundsdebattør. Det er han også i sin gode ret til, men det skal til gengæld stå klart for læserne, om han udtaler sig, fordi han ved noget, eller fordi han mener noget.

Sagen om smykkeloven og Danmarks brand står langt fra ene som eksempel på, at eksperters udsagn ikke kunne stå på mål for virkeligheden. Fra nyere tid kan nævnes de mange udsagn om, at uddannelsesniveauet blandt syriske flygtninge var højt, og at Danmark derfor burde tage godt imod dem. Også den påstand blev afkræftet. En undersøgelse fra Rockwool Fonden afdækkede, at syriske flygtninge ikke var bedre uddannede end andre, en påstand som i øvrigt allerede blev afkræftet, da TV 2 i 2015 satte sig for at undersøge virkeligheden på asylcentrene. Det betyder ikke, at Danmark ikke skal tage godt imod dem alligevel. Men lad det ske på et oplyst grundlag uden falske forhåbninger forklædt som fakta.

Mange debatter bliver forplumrede af følelser. Netop derfor er det rart at kunne trække på viden. Godt er det, når stridende parter i det mindste kan blive enige om, hvad det faktuelle grundlag i en sag er og derefter kan argumentere for deres holdning.

Denne tilstand synes i tiden vanskeligere at opnå, og desværre bidrager eksperterne selv til at underminere deres egen troværdighed, når de lader følelser, holdninger og meninger flyde i offentligheden forklædt som viden.

For godt et år siden, da Folketingets miljøudvalg skulle holde en høring om vandmiljøplanen, stillede partierne med deres egne eksperter, og som det blev konstateret på denne plads, så led tiltroen til, at der findes en videnskabelighed, der er hævet over politik og alene er faktuel, dengang et afgørende grundskud.

Hvis først tilliden til videnskaben ryger, så er det eksempelvis lige fedt, om en anerkendt forsker eller en selvbestaltet guru udtaler sig om hpv-vaccinens virkninger eller muligheden for at helbrede autisme via kostomlægning. Hvorfor egentlig tro mere på den ene end på den anden?

I en tid, da ”fake news” og mistillid til elite og viden fylder meget i debatten, kan konsekvenserne af at sammenblande forskningsbaseret viden og holdningsbaserede meninger næppe undervurderes. I det postfaktuelle samfund, hvor mange har tendens til at benægte fakta og skabe deres egne kendsgerninger, er videnskaben udfordret. Vejen tilbage til troværdighed er simpel. Fremlæg fakta og lad meningsmagerne om resten.