*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Det er på høje tid at få begejstringen tilbage i rigsfællesskabet

Skulle vore fæller i Nordatlanten vælge at sige farvel til århundreders fælles historie, måtte Danmark naturligvis respektere det, lukke pengekassen i og ønske dem god vind fremover. Men det er entydigt i vor interesse, at det ikke sker.

Enhver, der har besøgt Grønland eller Færøerne, må undres over asymmetrien i relationerne mellem de tre nationer i rigsfællesskabet. Mens grønlænderne og færingerne typisk er velorienterede om aktuelle danske forhold, aner man en metaltræthed i det danske syn på vore nordlige venner, og timingen kunne næppe være mere uheldig.

Næste år vil færingerne holde den udskudte forfatningsafstemning – stjórnarskipan – der har været under forberedelse siden 1999, alt imens den nye grønlandske regering – efter længere tids samarbejdsvanskeligheder og økonomiske skandaler i Landstinget – har fremlagt et program, der taler om »forslag til ny forfatning ved udgangen af denne valgperiode«. Imens spøger kapløbet om Arktis, stormagternes eksplosivt øgede interesse i verdens største ø og de sociale problemer, der falder mellem to stole: en tidligere kolonimagt, der ikke kan finde sine ben i samarbejdet, og et selvbevidst selvstyre, der har gabt over mere, end det kan sluge.

Den 21. juni vil det grønlandske flag vaje over officielle bygninger i Danmark, og den 29. juli gælder det Færøernes fane. Man kunne ønske, at den smukke markering kunne være startskuddet til en revitalisering af et unikt fællesskab.

Vor fælles historie har haft sine mørke kapitler, og en stor del af debatten om rigsfællesskabet har handlet om bloktilskud og undskyldninger, så det er for så vidt forståeligt, at der har indfundet sig en vis træthed på området.

Hvad der er mere uforståeligt, er den nordatlantiske analfabetisme, der er blevet normen i den sydlige del af riget. Stednavne som Nuuk, Thule og Diskobugten samt Klaksvík, Mykines og Vágar burde ligge os lige så naturligt i munden som Korsør, Kerteminde og Viborg. Men mon ikke de i stedet føles mere fremmedartede end Berlin, Rom, Paris og London?

Det er en skam, for Færøerne og Grønland beriger os på en lang række områder. Tænk, at man i vort kongerige kan opleve indlandsis, nordlys, søpapegøjer, isbjørne, forrevne klipper, frodige bakker samt fremmedartede sprog og sagn.

Vi har en utrolig rigdom i vores flora, fauna og folkekultur, når blot man medregner de 99 pct. af vores areal, der ligger længere væk, og det ville være helt oplagt, at enhver dansk skoleelev oplevede Grønland og Færøerne i sin skoletid.

Og så er der kulturen. Man kan knytte en forsigtig optimisme til populariteten af biografier om vore store grønlandsfarere som Knud Rasmussen og Lauge Koch, og på den skønlitterære front har det været vederkvægende at opleve yngre grønlandske forfattere som Niviaq Korneliussen, som har studeret i Danmark.

Kim Leine, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris for sit grønlandske epos ”Profeterne i Evighedsfjorden”, har i disse spalter talt for, at Grønland og Danmark er kommet til vejs ende og bør gå hver til sit. Men det ville være en skam for begge parter og en geopolitisk katastrofe for både Grønland og Danmark netop nu, da det arktiske område får en kolossal betydning for rigets sikkerhed, økonomi og videnskab.

Skulle vore fæller i Nordatlanten vælge at sige farvel til århundreders fælles historie og de muligheder, som rigsfællesskabet tilbyder alle tre nationer, måtte Danmark naturligvis respektere det, lukke pengekassen i og ønske dem god vind fremover.

Men det er ikke i vores interesse, at det skulle ske. Rigsfællesskabet har fordele for alle parter, ikke mindst i det globale politiske verdensbillede.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
25.06

JP mener: P3 ud af DR

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er Macron svaret på Frankrigs bønner?

Morten Uhrskov Jensen
I så fald skal han stort set ophæve tyngdeloven.

Blog: Gik du i fælden? Husk på, at flertallet ikke er curling-forældre

Camilla Schwalbe
Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne.

Blog: Kære unge mennesker,

Christina Egelund
Jeg tænker på jer i disse dage, når jeg læser og hører debatten om nutidens curlingforældre. I vil på Roskilde, selvfølgelig vil I det.

Optimisme: Europa genfinder styrken

| Anne Applebaum er kommentator ved The Washington Post. | © The Washington Post
Lige pludselig ser det gamle Europa mere stabilt, mere lovende og ikke mindst mere harmonisk ud.

Kommentar: Dannelse? Begynd med højskolesangbogen og danmarkskortet

Henrik Jensen
Ifølge en artikel i Jyllands-Posten den 20. juni er skolen på vej væk fra Pisa-målingerne til fordel for »en besindelse på de højere formål eller meningen med at bedrive skole og uddannelse«.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her