*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Reformationsfejringen bygger på notorisk historieforfalskning

Meget vås er blevet sagt om Luther og Reformationen, men kendsgerningen er imidlertid, at der på ingen måde kan registreres nogen som helst forbindelse mellem Luther og vores moderne demokrati – tværtimod!

Illustration: Rina Kjeldgaard

At 500-årsjubilæet i anledning af Luthers offentliggørelse af de 95 teser i Wittenberg også er blevet markeret og debatteret i Danmark, kan der ikke herske nogen tvivl om. Markeringen har endog til tider været så markant, at man næsten kunne fristes til at tro, at det var 500-året for Reformationens indførelse i Danmark, det drejede sig om.

Heller ikke fra officiel side har man holdt sig tilbage, idet det allerede på forhånd var blevet besluttet at yde statslige tilskud på adskillige millioner kroner til ikke blot de officielle jubilæumsfejringer med en gudstjeneste i Haderslev Domkirke, en stor international konference på Aarhus Universitet samt reformationsmarkeringen på selve reformationsdagen, den 31. oktober, på Christiansborg, men også til et hav af mindre, vidt forskellige arrangementer rundt om i landet.

Såfremt man havde valgt at fejre Luthers reformation ud fra en teologisk begrundet årsag, ville det naturligvis være helt plausibelt. Men når man inddrager Luther og hans betydning i helt andre sammenhænge, som, når alt kommer til alt, ingen relation har til virkeligheden, springer kæden af, og reformationsfejringen bliver pludselig ikke blot manipulerende, men ofte også ren og skær historieforfalskning, som sågar fra officiel side kolporteres videre, og som den langt overvejende del af medierne desværre understøtter ved fuldstændig ukritisk at bringe de falske informationer videre.

Med enevældens indførelse og Rigsrådets definitive nedlæggelse i 1660 blev Danmark de facto et benhårdt diktatur bygget på et fundamentalistisk lutheransk teokrati.

Af postulater uden hold i virkeligheden kan nævnes, at Luther med sin reformation skulle have banet vejen for vores moderne demokrati med religions-, tanke- og ytringsfrihed, ja, sågar for velfærdsstaten. Ved folkekirkens officielle fjernsynstransmitterede reformationsgudstjeneste pinsedag i Haderslev Domkirke, hvor dronningen, statsministeren, Folketingets formand, regeringsmedlemmer, alle lutheranske biskopper samt andre honoratiores fra såvel militære som civile myndigheder deltog, udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen: »Luther satte en folkeoplysning i gang, som 300 år senere blev grebet af Grundtvig. Og siden er den så blevet kastet og grebet fra generation til generation. En bevægelse, som vores demokrati er groet af. Luther gav os en ny forståelse af forholdet mellem religion og politik. Sagt lidt forenklet: Giv Gud, hvad Guds er. Og kejseren, hvad kejserens er. (...) Luther såede frøet til den kritiske tanke, der er modsætningen til fundamentalisme«.

I fjor udtalte dronning Margrethe i biografien ”De dybeste rødder”, at »Reformationen er rødderne til det moderne Danmark«, og i begyndelsen af 2017 påpegede teolog og medlem af Folketinget, tidligere miljøminister Ida Auken følgende: »Luther er fundamentet for det moderne demokrati, fordi han sætter hvert enkelt menneske fri til at tænke selv«. Ifølge debattør, sognepræst og ph.d. Kathrine Lilleør i 2016 kan man »med rette kalde Martin Luther det danske demokratis far«. Helt på samme linje er kirkeminister Mette Bock, der i Kristeligt Dagblads store reformationstillæg 6. januar 2017 fremhævede Luthers lære som helt afgørende for udviklingen af Vestens demokratier i de følgende århundreder og »den måde, vi forstår at være samfundsborger på«.

Præst efterlyser en ny Luther: Afladshandelen er ikke forbi i vore dage

At hovedparten af danskerne fuldstændig ukritisk er overbevist om, at ovennævnte postulater er den skinbarlige sandhed, må enten skyldes uvidenhed, knap femhundrede års lutheransk indoktrinering i kirken og ikke mindst da i skolen, eller en kombination af begge dele. Intet er imidlertid mere usandt, end at Luther på nogen måde kan forbindes med begrebet demokrati.

For det første var han – som sine andre samtidige – aldeles ikke demokrat, idet demokratiske ideer og tanker lå uhyre fjernt for folk i det 16. århundrede. I centrum for hans samfundsopfattelse stod hverken frihed, lighed eller folkestyre, men derimod streng, ubetinget lydighed mod fyrsten, de verdslige myndigheder. Fyrsten var ifølge Luther indsat af Gud og var dermed også Guds repræsentant i samfundet, og enhver form for opsætsighed eller illoyalitet over for fyrsten, hvilket i sidste instans er det samme som staten, måtte og skulle nødvendigvis straffes på allerhårdeste vis.

Berygtet i den sammenhæng er Luthers entydige opfordring til brutalt at nedslagte de oprørske bønder, ca. 100.000 i alt, som i 1525 revolterede for at forbedre deres elendige levevilkår; eller med reformatorens egne ord kunne der »ikke være noget mere giftigt, skadeligt og djævelsk til end en oprører«, og som følge heraf skulle de alle slås ned som »gale hunde«. Men ikke nok hermed, for et andet sted skriver Luther blandt andet: »Stød, hug, dræb nu, hvem der kan! Dør du derved, er det til lykke for dig! En saligere død kan du aldrig få, for du dør i lydighed mod Guds ord og befaling«.

Og gjorde man det, kunne man opnå at blive martyr og dermed også sikre sig en plads i Paradis.

Historiker: Reformationen fik kæmpestor betydning for nutidens mennesker

Sidstnævnte fortolkning forekommer sikkert ikke de fleste ubekendt i dag, hvor netop islamistiske imamer prædiker nøjagtig det samme. Og der er vel ikke nogen, der i dagens Danmark vil hævde, at disse imamer på nogen måde kan være ophavsmænd til udbredelsen af demokrati?

Kendsgerningen er imidlertid også, at der på ingen måde kan registreres nogen som helst forbindelse mellem Luther og vores moderne demokrati – tværtimod! Efter Reformationen, som i Danmark fulgte efter en regulær borgerkrig, Grevens Fejde, lykkedes det Christian III – takket være den støtte, han fik af sin holstenske feltherre Johann Rantzau – at gennemføre et regulært statskup mod det legitime rigsråd, som han satte ud af kraft, idet han lod de katolske biskopper, som alle var medlemmer af rådet, arrestere. Det var en i europæisk sammenhæng helt uhørt handling.

Historiker: Lutheranismen er ikke oprindelsen til demokratiet og velfærdsstaten

Dermed var vejen banet for ikke blot en enorm styrkelse af kongemagten, som samtidig med at kongen regulært stjal kirkens ejendomme og jordbesiddelser – en tredjedel af Danmarks jord – fik gennemført en tvangslutheranisering af alle kongens riger og lande. Det var herefter ikke tilladt folk at have anden tro end den lutherske. Overtrådte man denne forordning, var det ensbetydende med enten landsforvisning eller dødsstraf.

Med enevældens indførelse og Rigsrådets definitive nedlæggelse i 1660 blev Danmark de facto et benhårdt diktatur bygget på et fundamentalistisk lutheransk teokrati. Og dette varede i forskellige afskygninger ved lige til Grundloven af 1849.

En anden og særdeles hårdnakket myte er, at kirke og stat med Luther og Reformationen blev adskilt, hvorfor vi i dag er så gode til i vort lutheranske samfund at holde religion og politik, kirke og stat adskilte.

Kronik: Reformationen handler om tro - og dens virkninger

Også denne myte er fra officiel side gang på gang blevet lovprist og skal nok blive det igen. Men en løgn bliver ikke sand på grundlag af en gentagelse.

At denne myte åbenbart accepteres af de fleste uden at blinke, må virkelig undre alle tænksomme mennesker. Er der da ingen, som i den sammenhæng tænker på, at vi for blot et par år siden havde en kirkeminister, som mod en stor del af folkekirkens vilje gennemtvang vielse af homoseksuelle i kirken? Er der da ingen, der spekulerer over, at man til folkekirkens gudstjenester kun må synge de salmer, som har fået kongelig autorisation i Kirkeministeriet, ligesom alle tekstrækker i folkekirkens liturgi samt bibeloversættelser skal være godkendt af ministeriet?

Er der da ingen, der spekulerer over, at en folkekirkepræst angiveligt kan sige, at han ikke tror en dyt på Gud, uden at der sker ham noget, selv om han lige har liret trosbekendelsen af foran altret, hvorimod man angiveligt som præst endog bliver afskediget, såfremt man nægter at bede for dronningen og hendes hus? – Jo, Luthers spor fornægter sig absolut ikke i vore dages Danmark – men i form af en de facto statskirke!

At Luther og Reformationen fejres så åbenlyst løgnagtigt, som tilfældet er, burde i stedet fremkalde en eftertænksomhed, som medførte en reformation af forståelsen af Reformationen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Luther og Løkke
John W. Hørbo, pastor emeritus, Nykøbing S
Når jeg læser Martin Luthers skrifter om islam og muslimer, er det, som om Luther lige har set TV Avisen med rapporter fra ind- og udland.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning

Blog: Venstre skærer i velfærden og lyver om det

Christian Rabjerg Madsen
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden.

Blog: Det er bedre med slap penis

Lars Boje Mathiesen
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej.

Debat: Mere fælles udenrigspolitik gennem EU

Alexander Lemche, jurastuderende ved Københavns Universitet, København K
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her